Cinderella Man

Af: Johan Schmidt Larsen
Af: 10
Et stærkt portræt af en bokser og familiefar, der kæmper for at bevare værdigheden, skaffe familien brød på bordet og tag over hovedet.

Vi befinder os i New Jersey i foråret 1929. Jim Braddock (Russel Crowe) er en ung irsk bokser på vej mod en titelkamp i sværvægt. Lige før titelkampen går alt galt. Først taber han en kamp og bliver dernæst skadet. Med børskrakket i 1929 mister han og familien hele sin formue. Derefter tager filmen et spring til 1934, hvor depressionen for alvor sat sine dybe spor. Braddocks boksekarriere falder fra hinanden og uden penge og arbejde tvinges han og konen Mae (Renée Zellweger) til at sende børnene i pleje samt at modtage offentlig fattighjælp. Alt virker håbløst, men da Braddock er ved at smide håndklædet i ringen dukker hans gamle træner (Paul Giamatti) op for at tilbyde ham en ny vigtigt kamp.

Filmen er et vedkommende og troværdigt portræt af en mand, som ikke bare har valgt boksningens beskidte håndværk for at blive berømt. Da det ser allerværst ud under depressionen i 30'ernes New York, handler det for Braddock om at bevare værdigheden, skaffe brød på bordet og tag over hovedet for sin familie.

Den kendte instruktør Ron Howard (Et smukt sind, Da Vinci Mysteriet) har skabt en temmelig forudsigelig film uden de store spidsfindigheder. Russel Crowe, Renée Zellweger og Paul Giamatti hæver imidlertid filmen langt over trivialfilmens niveau med deres eminente skuespilpræstationer. Man tror på historien, og så bliver det heller ikke ringere af, at filmen er baseret på virkelige hændelser.

Pressen døbte Jim Braddock ”Cinderella Man” og filmen er netop et autentisk askepot eventyr, hvor vi langt på vej kender handlingen på forhånd. Men ikke desto mindre er den et flot og livsnært eventyr om en bokser og hans kone, der oprigtigt elsker og støtter hinanden. Et ægtepar der kæmper en brav kamp for at undgå den ydmygende offentlige fattighjælp og det ubærlige i at måtte sende deres børn i pleje hos søsteren.

Filmens flotte kameraarbejde (Salvatore Totino) samt dens lyssætning og kulisser skaber en depressiv stemning af 30erns menneskelige og økonomiske armod. Sulten banker konstant på døren og fugten driver ned af væggene, men den lille familie formår alligevel at bevare menneskelig varme og værdighed på trods af al elendigheden. Og da en af drengene stjæler en pølse hos den lokale slagter, bliver han af den sultende far sendt tilbage for at aflevere den.

Kirken, troen og bønnen spiller en mindre, men positiv rolle i handlingen. Familien Braddock beder bordbøn og takker Gud for de gaver, han giver dem. Men da det ser sortest ud, erklærer den ellers altid optimistiske Jim Braddock, at ”han ikke har flere bønner i sig”. Og da den afgørende kamp om verdensmesterskabet skal stå i Madison Square Garden, går hans kone Mae hen i kirken for at bede. Her finder hun til sin overraskelse kirken fuld af mennesker. Ifølge præsten er de der også for at bede. Medvirkende til det store fremmøde er uden tvivl også, at præsten har stillet en radio op i kirken, så menigheden kan følge med i kampen.

Men tag ikke fejl. ”Cinderella Man” er en bramfri boksefilm, med et til tider hårdt sprog. Der gås til stålet og blodet flyder. Men samtidig er det en fantastisk skildring af boksemiljøet og dets betydning for arbejderklassens desperate drømme om en bedre verden. I disse drømme spillede Jim Braddock en afgørende rolle som både boksehelt og positiv rollemodel.

For boksefreaks bør jeg måske lige næve, at ekstramaterialet indeholder klip fra virkelighedens titelkamp.

---