Chernobyl (serie)

Af: Henrik Højlund
Fabelagtig god miniserie om atomkatastrofen ved det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl. Serien væver den store historie sammen med små historier om enkeltmennesker.

NEDSMELTNINGEN I TJERNOBYL

Da jeg var i signal- og specialtjenesten i Civilforsvaret i 1987-88, blev vi flere gange sendt ud for at teste mængden af radioaktivitet. Det var en del af oplæringsprogrammet, men det havde også rod i noget reelt. Nemlig atomkatastrofen to år forinden i Ukraine, ved det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl.

I april 1986 eksploderede en atomreaktor i kraftværket, og radioaktivitet spredtes ud over et enormt område. Helt oppe i Nordskandinavien måtte man lade være med at spise rensdyrkød, fordi renernes naturlige føde var radioaktivt forurenet. Og i lille Danmark kunne man stadig i 1988 konstatere lidt højere tal for radioaktiviteten end det normale niveau.

Tidligere i år kom der på HBO en miniserie om katastrofen. I 5 afsnit af ca. en times varighed følger vi atomulykken fra dens begyndelse og frem til retssagen og dommen over de ansvarlige. Serien er fabelagtig god. På den formodentlig største film-hjemmeside IMDB får den ikke mindre end 9,5 ud af 10, hvilket er meget sjældent.

En historie i mol
Historien begynder med, at han, der snart efter viser sig at være hovedpersonen, tager sit eget liv. Man kunne dermed synes, at historien ligesom lukker for meget, inden den overhovedet har åbnet sig. Men begyndelsen med selvmordet anslår tværtimod den helt rigtige grundakkord for resten af historien, som netop udfoldes helt og holdent i mol. Det er med andre ord en meget mørk historie, hvor ikke blot hovedpersonen bliver offer for katastrofen, men et ukendt, meget stort antal mennesker blev også ofre. Og mange af dem i ren selvopofrelse for at forhindre ulykken i at brede sig endnu længere ud. Og dét er en af de ting, som midt i den næsten gyseragtige mørke historie fremstår som lysglimt – den ene efter den anden, som i mange tilfælde frivilligt påtager sig opgaver, der stiller dem døden for øje.

Når man genopfrisker historien, bliver man klar over, hvor omfattende katastrofen var. Der var tale om en ulykke, som kunne ramme en stor del af jordens befolkning. Var det ikke, fordi man simpelthen ofrede mange hundreder, måske tusinder arbejdere til at gå tæt på kraftværket og tage sig af den ene og den anden nødsikring, kunne alle fire atomreaktorer have været nedsmeltet med en forgiftningseffekt helt ude af kontrol i tusindvis af år fremover.

Benægtelse af ansvar
Det formodede antal døde som følge af ulykken svinger mellem 4.000 og 93.000. Det officielle tal fra dagens Rusland er stadig 31. En del af historiens plot er Sovjetunionens forsøg på fra start af at benægte katastrofens omfang og sidenhen - da omfanget er uomtvisteligt - at benægte eget politiske ansvar for det.

Gorbatjov citeres til allersidst for følgende udtalelse i 2006: "Nedsmeltningen i Tjernobyl var måske den sande årsag til Sovjetunionens sammenbrud." Den tanke får man flere gange undervejs i filmen – dette må have været et meget afgørende nederlag på vej mod Sovjetunionens sammenbrud få år efter.

Tv-serien lever meget stærkt i kraft af dens evne til at væve den store historie sammen med små historier, historier om enkeltmennesker. Vi følger en række menneskeskæbner tæt og bliver derved revet stærkt med ind i historien.

Serien er engelsksproget. Det forstyrrer sjovt nok ikke det mindste. Bortset fra Rusland, som føler sig meget forstyrret, for ikke at sige fornærmet, af denne tv-serie, og de har planer om at lave en helt anden version af samme hændelse, men med frikendelse af eget ansvar.

Serien er kommet på dvd og blu-ray.

---