• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

28.05.2013

Charlotte Gray

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Charlotte melder sig til modstandsbevægelsen i Frankrig i 1942. Hun finder hurtigt ud af, at det er svært at vide, hvem man kan stole på. Hun tager ansvar for, at et par jødiske drenge gemmes for tyskerne.

MODSTANSKAMP I SYDFRANKRIG

Paris og det nordvestlige Frankrig var besat af tyskerne under anden verdenskrig. Film som De kaldte hende Sarah og Beslutningen foregår i Paris under besættelsen, mens "Charlotte Gray" foregår i 1942 i det sydøstlige Frankrig, hvor Vichi-regeringen havde magten. Den regering indgik en aftale med tyskerne om at levere kvoter med især jøder til arbejdslejre, så heller ikke dér kunne jøder vide sig sikre.

Håb
Charlotte Gray (Cate Blanchett) er forelsket i den engelske pilot Peter, og de mødes i London - i sengen - før han skal ud på en tre ugers mission i det sydøstlige Frankrig. Charlotte melder sig som hemmelig agent og vil arbejde for den franske modstandsbevægelse. Den væsentlige årsag er dog, at hun gerne vil være nær ved Peter. Ved rekrutteringen bliver hun spurgt om, hvad der er størst for hende: tro, håb eller kærlighed. Her svarer hun håb.

Med faldskærm springer Charlotte ned bag fjendens linjer ved en lille by. Hun får dog en dårlig begyndelse på sin agent-rolle og kommer i vanskeligheder. Julien (Billy Crudup) fra modstandsbevægelsen får hende sendt ud til sin far, Levade, på landet. Hos Levade er også to jødiske drenge, hvis forældre er sendt i arbejdslejr. Det ved drengene dog ikke, så Charlotte giver dem håb om at gense deres forældre.

At tilgive sig selv
Levade er en sur, gammel mand, men Charlotte viser ham tillid, og der opstår et venskab. Julien og Levade er ikke på talefod. Julien vil ikke tilgive ham for noget, der ligger langt tilbage i tiden. Charlotte har en snak med Levade om, om man kan tilgive sig selv, når man er skyld i, at en anden i modstandsgruppen dør, fordi man uforvarende har opført sig dumt.

Charlotte finder ud af, at det er svært at vide, hvem man kan stole på. Alle kan være stikkere. Pludselig er de to jødiske drenge i fare, så Charlotte får dem af vejen og bliver ved med at indgyde dem håb.

Der bliver på et tidspunkt begået et mord som hævnaktion. Om det er okay, tages der ikke stilling til. Men tilgivelse på det menneskelige plan appelleres der til. Og igen må vi undre os over, at der har fundet en sådan hetz mod jøder sted.

Cate Blanchett spiller fremragende. Handlingen er spændende, og flere steder er der gode filmklip, som er med til at fortælle historien. Ikke en film, der rager op, men et godt supplement til de mange film om anden verdenskrig.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer