Charlie St. Cloud

Af: Anders Kronborg
En kompliceret kærlighedshistorie mellem Charlie og Tess, hvor Charlies traumatiske fortid fylder meget. Filmens manuskript hænger dog ikke rigtigt sammen.

Jeg kender nogle teenagepiger, der havde vundet billetter til premieren i Århus. De var helt oppe at køre. De var virkelig spændte og glædede sig meget til filmen med Zac Efron. Et kærlighedsdrama og premierebilletter i Århus var selv for dem noget ud over det sædvanlige. Da de kom hjem mødte jeg kommentaren: "Den var lidt mærkelig." Pigerne kunne ikke rigtig forklare, hvad der var galt, men det var tydeligt, at filmen ikke levede op til forventningerne.

Charlie St. Cloud er en ung mand, der lever fastlåst i fortidens traumatiske oplevelser. Hans bror dør i en trafikulykke, som Charlie føler sig skyldig i. Han laver dog en pagt med broderen om at træne baseball hver dag. Denne pagt overholder han. Hans træner altså baseball med sin døde bror!

Charlie har tidligere fået et stipendium til Stanford på grund af sine talenter inden for sejlsport. Han bliver dog hjemme og arbejder som kirkegårdsmedhjælper! En dag møder han sin tidligere klassekammerat, Tess, som har gang i en karriere som sejler. Forholdet mellem Charlie og Tess er kompliceret, og det er kærlighedshistorien mellem dem og Charlies traumatiske fortid, der er omdrejningspunktet i filmen.

"Charlie St. Cloud" er en film, som vil dele seerne i to grupper. Jeg synes også selv, at "Charlie St. Cloud" er meget enten-eller, for filmen og skuespillerne er "seværdige", men jeg synes ikke, historien egner sig til film. Historien er for svær at følge med i, fordi det uvirkelige og det virkelige glider sammen, så man næsten føler sig latterliggjort af filmens handling. Man ved altså ikke rigtigt, hvem der er levende, og hvem der er død.

Set ud fra en kristen synsvinkel er det en noget speciel oplevelse at se "Charlie St. Cloud". Personligt er jeg betænkelig ved film, hvor personer ser og taler med afdøde mennesker. Nogle vil uden tvivl indvende, at det i filmen er "uskyldigt og sødt". Sandt nok, men det forhindrer dog ikke, at filmen på dette punkt er på kollisionskurs med Bibelens syn på kontakten mellem levende og døde:

Femte Mosebog 18,10-12 udtrykker det på følgende måde om kontakten til det okkulte: "Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags."

---