Catch A Fire

Af: Ruben Due Lorentsen
Under Sydafrikas apartheidstyre bliver Patrick Chamussos liv spoleret af styrets antiterrorenheds jagt på terrorister.

Under 80'ernes apartheidstyre i Sydafrika har Patrick Chamusso (Derek Luke) stillingen som formand for et arbejdssjak på olieraffinaderiet Secunda Oil. Samtidig er han fodboldtræner for det lokale fodboldhold Secunda Lions. En dag, mens Chamusso er med drengeholdet til en fodboldturnering, udfører ANC sabotage mod Secunda Oil. Chamusso og hans arbejdssjak kommer straks i søgelyset, da de har adgang til hele raffinaderiet. Politiets antiterrorenhed prøver under ledelse af oberst Nic Vos (Tim Robbins) at få oplysninger ud af de anklagede, og især Chamusso bliver afhørt, da han på grund af et sidespring under turneringen har et dårligt alibi. Metoderne er stress, tortur mod de anklagede, og i Chamussos tilfælde også tortur mod hans kone Precious (Bonnie Henna). Dette får Chamusso til at tilstå, men Vos er klar over, at tilståelsen kommer for at stoppe torturen, og ikke fordi Chamusso er skyldig, så han bliver løsladt.

Chamusso bliver opfyldt af hævn og forlader familien til fordel for ANC's træningslejr i Mozambique. Her får han til opgave at sprænge Secunda Oil i luften, en opgave han er godt kvalificeret til på grund af kendskabet til raffinaderiet. Vos spiller på Precious' manglende tiltro til, at Chamusso kan holde sig fra andre kvinder, hvilket i sidste ende fælder Chamusso.

Ved at bekæmpe terrorisme med uberettigede fængslinger, tortur, chikane og drab skaber antiterrorenheden blot nye terrorister i stedet for at nedbringe antallet af dem. Selv Chamusso, der i starten adskiller sig fra de andre arbejdere på Secunda Oil ved ikke at bifalde ANC's angreb på raffinaderiet, føler til sidst, at den eneste løsning er væbnet modstand.

Ser man på de to hovedpersoner, Chamusso og Vos ser man også forskellen imellem sort og hvid i datidens Sydafrika. Chamusso har trange kår, men har et rimelig godt liv med en kone og to piger, som han elsker, og som han efter arbejde hjælper med lektier. Samtidig bruger han sin fritid på at holde kvarterets drenge væk fra gaden ved at træne dem i fodbold.

Vos på sin side har også en kone og to piger, men efter arbejde tager han sin familie med på skydebanen, fordi de som hvide i almindelighed, og han som oberst i sikkerhedstjenesten i særdeleshed, er i fare for at blive dræbt af røvere og terrorister. Fritiden bruger han på at tage på picnic med familien i et dertil egnet "white only" område. Spændingen mellem sort og hvid er stor og stadig stigende. Vos udtrykker det over for Chamusso: "25 millioner sorte. 3 millioner hvide. Vi er de svageste. Det er os, der er under angreb."

Chamusso bliver sendt til Robben Island, hvor han bruger 10 år på at tilgive Precious. Da han endelig kommer tilbage får han muligheden for at dræbe Vos, der i mellemtiden er blevet forladt af kone og børn. Den virkelige Patrick Chamusso fortæller her det, der skal ses som filmens pointe,  at hvis Sydafrika igen skal komme til at fungere, må man - i stedet for at hævne sig på hinanden - tilgive dem, der har gjort én ondt og forsone sig.

Til samtale og refleksion
Hvornår er terrorisme og frihedskamp legitimt, hvis det er legitimt?

Hvorfor skal der så meget til, før folk erkender, at forsoning og tilgivelse er nødvendigt for at afslutte konflikter?

Hvorfor er Sydafrikas Sandhedskommission ikke blevet brugt som forbillede i flere konflikter?

---