Captain America: The First Avenger

Af: Carsten Riis Jensen
En lille, sygelig, men patriotisk mand bliver superhelt under anden verdenskrig og forbereder os på den kommende "Avengers"-film.

Det er fantastisk, hvad computergrafik kan gøre i dag, og derfor er det ikke så underligt, at alle de mange superhelte fra tegneserierne nu – igen – bringes til live i biografen: Batman, Superman, Hulk, Iron Man, Thor, De fantastiske 4, Green Lantern, osv.

I 2012 kommer der en film, "Avengers", hvor en række af disse superhelte er samlet i én historie, men først skal vi her i 2011 møde den første af heltene fra Avengers-gruppen, nemlig Captain America.

Det er faktisk en fornøjelse at se filmen "Captain America". Det er det først og fremmest på grund af historien – og særligt historien, der leder frem til, at en superhelt skabes. Sådan har jeg det med de fleste af de nye superheltefilm: Det er forhistorien, dvælen ved personens karakter og udvikling, og den tidshistoriske ramme, der er flot og interessant. Det gælder Batman Begins, det gælder den første Iron Man, det gælder såmænd også en ikke-superhelte-film som den nye Abernes planet: Oprindelsen, og det gælder "Captain America". Der fortælles en spændende historie, der dvæles ved karaktertræk og personlighed, og der opbygges en troværdig baggrund for de senere tju-bang actionscener.

Således også med "Captain America", som foregår i slutningen af anden verdenskrig. Amerika er trukket med ind i krigen, og en hemmelig enhed arbejder på at opbygge en særlig gruppe af supersoldater. Ad omveje vælges den unge patriot Steve Rogers til at blive den første. Det særlige ved ham er ikke, at han er stærk og modig og smidig. Nej, det særlige ved ham er, udover at han er lille og næsten uhyggeligt tynd, at han er selvopofrende, næstekærlig og elsker sit fædreland.

Der fortælles en medrivende historie i "Captain America", ligesom i den første "Iron Man"-film, men til gengæld præsenterer "Captain America" en superhelt, som er Iron Mans modsætning: Iron Man, alias Tony Stark, er en rig playboy, en rigtig egoist, hvorimod Captain America, alias Steve Rogers, er lige det modsatte. Derudover har vi, som nævnt, at gøre med en patriotisk superhelt. Hans dæknavn er "Captain America", men det er bestemt ikke en titel, der sælger lige godt i hele verden, så i nogle lande er filmens titel i stedet "The First Avenger".

Filmen giver et retrofuturistisk billede af anden verdenskrig, dvs. genkendelige ting og kulisser og situationer, blandet  med futuristiske maskiner, teknik, osv. Og heldigvis bevarer filmen også den oprindelige tegneseriestil: I mange af actionscenerne mangler der næsten kun at stå "pow" og "booom" hen over skærmen.

Filmen er god, fordi den har en velfortalt og medrivende historie, men også fordi dens helt netop ikke er en stærk og smidig muskelmand, men en lille, astmatisk og selvopofrende person. Et herligt billede på en sand helt.

Filmen foregår i slutningen af anden verdenskrig, men slutter i nutiden, hvor vores helt møder en af lederne af det syndikat, som vi også møder i "Iron Man"-filmene. Dermed er der gjort klar til næste års "Avengers"-film.

Som en lille sidebemærkning har jeg lyst at nævne, at det har krævet sit at omdanne skuespilleren Chris Evans til en lille, bleg og tynd mand i filmens første halvdel. Chris er i virkeligheden alt andet end tynd og lille. Det er fascinerende, hvad computerteknik kan gøre. Se hvordan de gjorde det, på følgende hjemmeside.

---