Call Jane

Af: Ellen Højlund Wibe
I 1960'ernes USA var det forbudt at få foretaget abort. En kvinde får brug for abort og leder efter muligheder for ulovligt indgreb. Hun støder på "Call Jane", som er en gruppe, der hjælper til ulovlig abort.

 MANIPULATION MED FØLELSER OG VIRKELIGHEDEN

Det er næppe helt tilfældigt, at denne film har premiere i kølvandet på den Amerikanske Højesterets afgørelse i sommer, som omgjorde den kendelse fra 1973, Jane w. Wade, der i sin tid gjorde abort lovligt i alle stater i USA. "Er vi nu på vej tilbage til de kvindeundertrykkende tider før fri abort?" er det politiske budskab, der emmer i baggrunden. "For så skal I da få syn for sagn for, hvor skrækkeligt det var!"

Da abort var ulovlig
Og det gør vi så. Vi befinder os i 1960’ernes USA, og Joy fra det bedrestillede borgerskab er gravid. Egentlig et ønskebarn, men det viser sig, at hun løber en stor helbredsmæssig risiko, hvis hun fortsætter graviditeten. Hun – og en lidt tøvende ægtemand – anmoder om abort, men de høje herrer, der skal træffe afgørelsen (og der er selvfølgelig kun mænd til stede!) afviser hendes anmodning med henvisning til ulovligheden af indgrebet. I øvrigt uden at henvende sig direkte til hende, en sigende detalje, der varmer op til den stereotype fremstilling af mændene i filmen.

Jagten går nu på at finde en, der vil foretage aborten ulovligt, og i det forløb er der overbevisende scener, hvor hendes tøven og usikkerhed op til beslutningen står stærkt. Hun finder hjælpen i form af et kontaktsystem, Call Jane, der formidler kontakt til en abortlæge - som dog senere viser sig snarere at høre til kvaksalver-kategorien, da det kommer frem, at han ikke er uddannet læge. Igen: mænd er ikke til at stole på, og denne var også for optaget af profit! Det hele foregår i lyssky omgivelser, hygiejnen er det så som så med, og selve abortindgrebet er også en ubehagelig oplevelse, men udelukkende af fysiske grunde. Ikke på noget tidspunkt antydes der et ubehag af etisk karakter.

Det ufødte barns rettigheder kontra kvindens
Joy, der som bedrestillet forstadskvinde lever det søde – og meningsløse, må man forstå – liv, bliver efterhånden involveret mere og mere i den "forbudte" hjælp til kvinder, der ønsker abort. Og det gør de af mange grunde, fremgår det af de meldinger fra dem, vi får: fattigdom, den unge piges affære med chefen, sygdom osv. Alt i alt en snedigt opstillet ensidighed i tilgangen til et område, hvor den til tider heftige abortdebat i USA netop går på det ufødtes barns værdi og rettigheder kontra kvindens.

Det havde absolut højnet filmens kvalitet, hvis instruktøren havde turdet gå mere ind på den diskussions præmisser. Men så var det også blevet en helt anden film med langt flere nuanceringer og en langt bedre afspejling af, hvad kvinder rent faktisk gennemgår, når de overvejer abort. Og så ville svaret have vejret mere i vinden: Skaber abort flere problemer, end den løser? Og hvad med den anden part, det ufødte menneske?

Skuespilpræstationen var der generelt ikke noget at udsætte på. Men jeg forlod biografen med en dybt forstemmende følelse af at have været vidne til noget meget grumt, som på djævelsk (!) vis var vendt 180 grader til noget godt.

Gæsteanmelder Ellen Højlund Wibe er landssekretær i Retten til Liv.

Filmen er kommet på dvd. 

---