Bully

Af: Inge Lise Diaminda
En dokumentar om mobning blandt amerikanske unge. Trods sine mangler fortjener filmen at blive brugt som optakt til en samtale om en af vor tids største problemer.

Et år som mobbeoffer
I dokumentaren "Bully" introduceres vi primært for fem amerikanske unge fra forskellige stater i USA. De har det tilfælles, at de er blevet/stadig bliver mobbet af deres jævnaldrende.

To af de fem har begået selvmord. Dokumentaren lader os forstå, at det er på grund af den mobning, de har været udsat for i skolen. De andre tre er Alex med det anderledes udseende og indadvendte væsen, Kelby som er lesbisk og Ja'Meya, som sidder i forvaring. I filmen følger vi især Alex både hjemme, i skolegården og i skolebussen. Vi oplever den udstødning og verbale og fysiske chikane fra andre skoleelever, som han dagligt må leve med.

Hvordan føles det så at være mobbeoffer? Mens man ser dokumentaren, mærker man forbløffelsen, afmagten, vreden og sorgen stige op i sig - både når man følges med Alex, som starter sin dag med dødstrusler fra sine jævnaldrende, mens de venter på skolebussen - og når man hører Kelby fortælle, hvordan hun - siden hun meldte ud, at hun er lesbisk- ikke er velkommen hverken i kirken, på skolen eller i andre unges hjem.  De samme følelser vækkes, når man oplever filmen beskrive, hvordan intensiv mobning af Ja'Meya drev hende til at medbringe skydevåben i en skolebus, hvorfor hun nu risikerer en lang fængselsdom. Og sidst - men ikke mindst - er det fortvivlende at overvære filmens sammenkædning af mobning og den ultimative katastrofe: at børn og unge derfor drives til selvmord.

Bliv en "upstander"!
Efter at have set dokumentaren sidder man tilbage med fornemmelsen af, at de voksne som f.eks. politikere, skoleledelser, skolebuschauffører, forældre og politiet enten ikke tager problemet alvorligt nok, og/eller i øvrigt er ret magtesløse overfor at gribe ordentlig ind. Dog er der forældre til børn, der har begået selvmord - angiveligt på grund af mobning - som har taget initiativ til anti-mobning organisationen Stand for the Silent. Dokumentaren søger via klip fra en af foreningens demonstrationer at inspirere til handling med en opfordring til, at alle begynder at tage ansvar. En forælder rådgiver f.eks. de unge til at holde op med passivt at se på, at andre mobbes ("bystander") og i stedet indse, at de kan gøre en forskel: Blive venner med den nye elev. Være villig til at hjælpe den, der bliver nedgjort. Være villig til at forsvare den, der bliver moppet. Kort sagt: Bliv en "upstander" (en, der tør gribe ind, når nogen mobbes).

Hvad ville Michael Moore have gjort?
I dokumentaren er vi som en flue på vægen i mobbede unges liv, og det er en ubehagelig følelsesmæssig oplevelse, men hvis man har set nogle af Michael Moores dokumtarfilm (som f.eks "Bowling for Columbine" fra 2002), kan man godt sidde tilbage med en følelse af, at der - ironisk nok - kunne være blevet gået mere aggressivt til værks.

Hvor er de nærgående og kritiske interviews med mobberne, skoleledelser, skolebusschauffører, forældre og politikere? Hvor er de dybdeborende spørgsmål til eksperter på området, der kan give os indsigt i baggrunde, mønstre og løsninger? Hvor er de gode eksempler på f.eks. skoler, hvor man gør noget omfattende og virkningsfuld i forhold til mobning, som vi andre kan lære noget af? Hele aspektet med cybermobning, der giver uanede muligheder for mobning via internettet og mobilen m.m. glimrer også fuldstændigt ved sit fravær. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan en film om mobning i USA ville have set ud gennem Michael Moores alsidige og anmassende optik?

Brug "Bully" til en snak om mobning
"Bully" er blevet til i en amerikansk kontekst, og ikke alle problematikker kan derfor umiddelbart overføres til danske forhold. Men mobning er også en vedvarende udfordring i Danmark - ikke mindst på danske skoler. Ifølge DCUM (Dansk center for undervisningsmiljø) oplever 16 procent af elever fra 4.-10. klasse at blive mobbet af andre elever.

"Bully" er, trods sine mangler, stadig en vigtig film som fortjener at blive brugt som optakt til en god snak i hjem, klasseværelser, ungdomsklubber - ikke mindst kristne- og alle andre steder, hvor voksne og børn/unge har mulighed for at se dokumentaren sammen. Bagefter er det en god ide at få en snak om mobning, og hvad den enkelte kan gøre. Se også hjemmesider som: www.thebullyproject.com.

Skoleelevers grove sprog opleves i "Bully", og filmens ønske om at gengive virkeligheden gav den problemer i forhold til, hvor gammel man skal være for at se den i USA. Den fik dog - efter en redigering - en PG 13 klassificering.

Den virkelighed, som filmen forsøger at beskrive, anses åbenbart af mange for at være uegnet for børn. Burde det ikke få os til at reagere?

---