Bugonia

Af: Christian Thomsen
Teddy har en plan. Teddy har udviklet sin plan over flere år, og har fået hjælp og inspiration fra spekulative og konspiratoriske videoer på Youtube.

KONSPIRATION 

Teddy bor sammen med sin fætter Don i familiens hus uden for byen. De forbereder sig på at iværksætte Teddys plan. Don er ikke skarp. Han er faktisk sløv. Han gør, hvad fætteren siger, for han er den eneste, han har. Indimellem stiller han spørgsmål til Teddys plan, men Teddy overbeviser ham om, at han har styr på det hele, og at han har et overblik som ingen andre. Teddys plan går ud på at kidnappe direktøren for en stor medicinalvirksomhed. Teddy er nemlig overbevist om, at hun er en alien.

Umiddelbart kan man godt være i tvivl om, hvilken type film sådan en plotline vil ende med, men hvis man kender bare lidt til instruktør, Yorgos Lanthimos’ tidligere film, så ved man, at der højst sandsynligt kommer noget interessant og samfundskommenterende ud af det. Den græske instruktør var senest i Oscar-rampelyset med filmen Poor Things fra 2023, som med 11 nomineringer kun var overgået af Oppenheimer. Filmen endte med at vinde fire statuetter - blandt andet en til Emma Stone for ’Bedste kvindelige hovedrolle’, og hun er nomineret til samme pris igen i år.

Lanthimos’ film har altid masser af lag, man kan dykke ned i, og således også her. Filmen er et remake af den sydkoreanske ”Save the Green Planet” fra 2003, og dén titel fortæller noget om ét af lagene.

Billed-bier
Filmen åbner og lukker med bier. En fortælling om bier. Om hvordan dronningen styrer kolonien, og de andre bier kender deres opgave og arbejder utrætteligt for deres leder. Og om, hvordan samfundet kan kollapse, hvis bierne ikke har en forbindelse til lederen, og de forlader deres opgave. Det kaldes Colony Collapse Disorder og er en virkelig ting. Biernes lille samfund afspejler vores, og i filmen er der kommentarer til vores verden og den måde, politikere kan have mistet forbindelsen til borgerne.

Bierne fortæller også noget om vores jord, vores planet. Der ligger helt klart også et budskab til os om klimaet. Det er ikke et nyt tema i Hollywood-film fra de seneste 10 år, men man kan få budskabet igennem på forskellige måder. Her er det ikke gjort subtilt, men det virker alligevel.

Et politisk maleri
Filmen tegner også et billede af de to politiske fløje i USA. Teddy og Don repræsenterer den konservative højrefløj, og Emma Stone's moderne-milliardær-chef, Michelle, er et billede på venstrefløjen. Teddy og Don bliver langt hen ad vejen fremstillet som paranoide tosser, der har set for mange videoer på Youtube. Med de seneste års fortællinger om QAnon og ’deep-state-teorierne’ i tankerne, er det ret åbenlyst, hvad Lanthimos vil adressere her. Men venstrefløjen går ikke fri, og mange af deres nyere ideer og tanker, som kom med woke-bølgen, bliver også spiddet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at majoriteten af filmfolk i Hollywood er demokrater, og med det i tankerne sad jeg også længe og regnede med, at det var endnu en Trump-bashing produktion fra det blå filmland. Men så sker der noget mod slutningen af filmen, som nuancerede den opfattelse. Men jeg spoiler ingenting her.

Kunst skal opleves og tolkes
Jeg var ikke overrasket over, at jeg ikke havde fået svar på alle mine spørgsmål, da rulleteksterne kom. Sådan plejer det at være, når jeg ser en Lanthimos-film. Og hvad, der skal tolkes og analyseres ind i ”Bugonia”, er i sidste ende op til den enkelte. Nogle budskaber står på linjerne, og andre er mere subtile.

Uanset hvilke store politiske og ideologiske tanker og ideer, man trækker ud af filmen, har man været godt underholdt i to timer. Der er tempo, action, fed dialog og vilde overraskelser. Jeg giver filmen en stor anbefaling, men advarer også om, at den ikke er for alle.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---