Bryllupskaos

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Et ægtepar med fire døtre må se deres familie udvidet med vidt forskellige svigersønner. Det giver dem mange kvaler, men alt ender godt.

HUMOR MOD RACISME
Et fransk ægtepar har fire døtre. I filmens åbningsscene oplever vi tre bryllupper i rap, hvor de tre ældste bliver gift med henholdsvis en jøde, en araber og en kineser. Så er grundlaget for filmens kontroverser lagt. Det kommer til at handle om racisme, fordomme, tolerance og forståelse. Hvordan holder man julefest med sådan en samling svigersønner? Inden familiesammenkomster aftaler de tre unge par og forældrene hver for sig, hvilke emner man ikke kan komme ind på. Der bliver ikke meget tilbage, og det går da også galt. Den yngste datter bliver også forlovet. Til forældrenes store lettelse er han en god katolik - ligesom de selv er. Men der er en enkelt ting ved ham, som datteren ikke har mod til at fortælle.

Vi har før set, at franskmænd kan lave gode humoristiske film, fx De urørlige. Nu er det sket igen. "Bryllupskaos" er meget morsom uden at være plat. Personerne er behandlet venligt og respektfuldt, selv om de er karikerede. Plottet med de mange etniske, kulturelle og religiøse varianter giver et væld af muligheder for misforståelser og forviklinger. Hele holdet bag filmen håndterer balancegangen mellem den gode humor og den platte ironi rigtig flot. De rappe replikker og komiske situationer afløser hinanden, jævnligt afbrudt af mere alvorlige indslag. Vi oplevede det som god underholdning, der kun et enkelt sted (eller måske to) forfalder til plat pjat.

På overfladen er det en godt konstrueret komedie med alt, hvad det indebærer. Man skal acceptere, at alt ikke er lige realistisk. Nogle problemer forsvinder som dug for solen uden de store forklaringer. Da den yngste datter og hendes tilkommende skal giftes, er det især fædrene, der er problemet. Det truer afviklingen af den store afsluttende fest, men det løses ved, at de to mænd tager på fisketur sammen. Under den muntre overflade har filmen et lag mere. Det handler om åndsfrihed, fred og tolerance. Når mennesker giver plads til hinanden og respekterer hinanden, kan selv meget store forskelle rummes i det samme fællesskab. Der sættes fokus på racisme, fremmedhad og i den lidt mildere form: usikkerhed over for det ukendte. Der er noget alvorligt og nærgående at tænke over og spejle sig i.

Filmen tager også fat på religionerne. Det sker i komediens ånd, men venligt og nænsomt. Vi er med til en jødisk omskæring, som giver anledning til en del spidse kommentarer. Ved julesammenkomsten fortæller mormor et par af børnebørnene om betydningen af julekrybben, og hun siger, at Jesusbarnet i krybben og Guds søn. Da hun er gået, bliver den jødiske og den muslimske svigersøn enige om, at han nu kun var en profet.

Da den fulde sandhed om den fjerde svigersøn går op for forældrene, spørger de hinanden: "Hvad har vi gjort Gud?" Underforstået: siden han straffer os på denne måde. Spørgsmålet står ret centralt, da formuleringen er filmens franske titel (Qu'est-ce qu'on a fait au Bon Dieu?). Det er ikke en bibelsk tankegang, men det kommenteres ikke. Et kirkebryllup og en julemesse skildres positivt og let, uden at det kristne budskab kommer frem på anden måde, end gennem en julesalme.

I forbindelse med omskæringen er der lidt frivole bemærkninger om det mandlige køn, men ellers er filmen dejlig fri for seksuelle platheder, intime sexscener og bandeord. "Bryllupskaos" er en film, der kan ses mere end én gang. Vores vurdering ligger et sted mellem fire og fem stjerner. Når den landede på fire, skyldes det, at manuskriptet er mere løst et par steder, end det behøvede at være. Men det ødelægger ikke det gode helhedsindtryk.

---