Brokeback Mountain

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen
De to cowboys Ennis og Jack finder en kold nat sammen i teltet, og resten af sommeren er de kærester.

Den kinesiske Ang Lee har gennem halvfemserne vist sig som en meget alsidig instruktør, der kan rumme flere tidsperioder og tackle vanskelige emner. Han har tre gange fået sit hjemland Taiwan oscarnomineret - senest med den overraskende storsucces "Tiger på Spring, Drage i Skjul", som også blev oscarnomineret som bedste film. Også Hollywood har haft bud efter Lee, der som et af sine varemærker lader sine hovedpersoner få den tid og eftertænksomhed, der skal til for at tegne dem som helstøbte figurer - således blev Lees udgave af Jane Austens kostumedrama Fornuft og følelse også oscarnomineret. I 2003 instruerede han den ikke helt vellykkede opdaterede version af superheltefilmen om "Hulken". Med "Brokeback Mountain" er han tilbage i sit rette element med en stærk persontegning og en bevægende historie. "Brokeback Mountain" har da også på forhånd fået en del opmærksomhed, da den handler om to cowboys, der bliver forelskede - i hinanden. Den er indstillet til 8 oscars og har vundet et hav af kritikerpriser.

I 1963, i Wyoming, mødes de to daglejere Ennis (Heath Ledger fra "10 Things I Hate About You" og "A Knight's Tale") og Jack (Jake Gyllenhaal fra "Donnie Darko" og "Jarhead"). De får sammen til opgave at føre opsyn med en flok får, oppe på Brokeback Mountain. Ennis er den forlovede, ordknappe knudemand. Jack er den udadvendte, frimodige enspænder. En kold nat i teltet finder de sammen, og resten af den sommer er de kærester. Da sommeren ender, drager de hver til sit - begge bliver gift og stifter familie - og først fire år senere vender Jack tilbage til Ennis for at genoptage kontakten. Ingen af dem har kunnet slippe mindet om den anden - de er stadigt forelskede i hinanden, og sammen drager de nu jævnligt på 'fisketure' for at være sammen, alene, væk fra den verden, der ikke kan rumme det, de har til fælles. Vi følger dem over de næste 15-18 år, alt imens historien ruller sig ud.

Naturligvis opdager Ennis' kone Alma (Michelle Williams fra "Dawson's Creek") hvad der er fat, og knuget forsøger hun tavst at forstå og at bære sin smerte. Hun må give op og forlader Ennis, ligesom også Jacks ægteskab falder sammen. Filmen slutter tragisk; for den kærlighed, de to cowboys fik til hinanden, er der ikke plads til - og den ødelægger tilværelsen ikke blot for de to, men også for deres familier.

Ang Lees film drejer sig ofte om identitet - hvordan den skabes og hvordan de valg, man træffer, får afgørende betydning for, hvem man er og bliver. Det er måske det element der gør, at Lee får ros for at skabe komplekse dramaer, man kan relatere til. Lees projekt er heller ikke uden moral - se blot en film som "The Ice Storm", hvor han til det pinlige dissekerer de ubærlige konsekvenser af en fri og løssluppet seksualpraksis. "Brokeback Mountain" er heller ikke blot en letkøbt film, der ønsker at give et fortegnet og positivt billede af homoseksualitet - dertil rummer den for megen smerte. Men novellen, som filmen bygger på, er skrevet af en lesbisk forfatterinde, så filmen vil også gerne vise os Ennis og Jack som to almindelige mennesker, der længes efter omsorg og kærlighed - deri består den kompleksitet, som Lee mestrer.

Og der, tror jeg, den har fat i noget væsentligt, for i vores side af kirken kan vi nok lære noget i forhold til, hvordan vi taler om homoseksuelle og homoseksualitet. Måske mangler vi en grundlæggende forståelse af den smerte og forvirring mange homoseksuelle står i - og måske mangler vi i vores tale om det bibelske anliggende i forhold til homofile at understrege, at vi ved, at det kan være forbundet med smerte og forvirring. Møder vi homoseksuelle med en respekt og en ydmyghed, som de som alle andre medmennesker fortjener? - og hvis vi ikke gør, er det så fordi at vi stirrer os så blinde på de enkelte skriftsteder, at vi ikke ser sammenhængen, i hvilken der tales om homoseksualitet? Jeg tror, "Brokeback Mountain" er en vigtig påmindelse om, at homoseksuelle er mennesker af kød og blod. Vil vi nå mennesker med evangeliet, er det en umådelig væsentlig forståelse.

"Brokeback Mountain", maler ikke et skønmaleri af livet som homoseksuel, men ønsker selvfølgelig at pege på, at det var det, der var Jacks og Ennis' "sande" bestemmelse, og at kun konventioner holdt dem fra at leve deres kærlighed ud. Ikke desto mindre er det tankevækkende at filmen vælger at ende tragisk; kærligheden mellem de to forbliver ultimativt uforløst. Der er ikke meget evangelium at hente i dét, og man må spørge, hvordan Jesus ville have mødt den Ennis, der i filmens sidste billeder må krakelere. Samtidig må vi spørge, hvad det er, kirken i dag vil sige til en sønderbrudt synder - og hvad det er, vi vil sige. Hvilket håb kan vi bringe den, hvis kærlighed Bibelen omtaler som synd – og hvordan fastholder vi Bibelens tale imod homoseksuel praksis samtidig med, at vi møder de homoseksuelle med kærlighed og respekt?

---