Broder Sol, Søster Måne

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En gammel, men digitaliseret film om Frans af Assisi - en af de mest berømte helgener i kirkens historie. Romantik og virkelighedsfjern stjernedrys slører budskabet.

DRØMMENDE FILM OM EN VIRKELIG PERSON

Historien om Frans af Assisi
Filmen af Franco Zeffirelli (Jesus af Nazaret) vil fortælle om Francesco di Bernardone, der blev født 1182 i den italienske bystat, Assisi. Som søn af en rig klædehandler havde Frans (spillet af Graham Faulkner) alle muligheder for sig og levede et vildt liv med vin og piger og ridderkampe. I perioden 1200–1205 deltog Frans i flere krige mellem bystaterne og havde perioder med sygdom. I løbet af denne periode havde han nogle mærkelige drømme og mente at høre Guds stemme, der kaldte ham til at forsage sit nuværende liv fuldstændigt og helt hengive sig til et liv i fattigdom og næstekærlighed. Han hørte Gud sige, at han "skulle genopbygge Guds kirke", hvilket han tog helt bogstaveligt og begyndte at restaurere ruinerne af et gammelt kapel, samtidig med at han og hans tilhængere hjalp de fattige og syge. Efterhånden fandt han ud af, at hans kald var at bygge Guds rige på det mere åndelige og verdensomspændende plan, og han grundlagde med pavens tilladelse en helt ny munkeorden, Fransiscanerne, der skulle leve i absolut fattigdom efter Jesu ord om at sælge alt, hvad man har, give det til de fattige og derefter følge Jesus. Han fik hurtigt en kvindelig medkæmper, Clare (spillet af Judi Bowker), der grundlagde en tilsvarende orden for kvinder.

For brede streger
Filmen er malet med meget brede og tydeligt optrukne streger. Der er rigtig mange nærbilleder af våde øjne og salige smil og syngende dans på solbeskinnede enge. Frans og hans venner går og synger sange, mens de på bare fødder og i laset tøj går rundt i silende regn for at tigge lidt mad til dem selv og de fattige. Frans' far skildres som en mand, der er helt besat af sin jagt efter rigdom. Den lokale biskop skildres ligeledes helt karikeret: en uhyrlig fed mand, der ikke vil forstyrres i sit overdådige måltid, og da han alligevel bliver nødt til at forlade bordet for at tage sig af en sag, beder han tjenerne holde maden varm. Derefter går han ind i sit modtagelsesrum og spørger, med hvilken ret de vover at forstyrre ham i hans bønner. Den rige del af befolkningen skildres i det hele taget groft karikeret, og de går rundt med smykker på størrelse med en bærbar computer i en kæde om halsen.

Diffust ærinde
På trods af denne voldsomme anklage mod de rige, er der ikke så meget fokus på Frans' teologiske begrundelse for sin fattigdom. I stedet fokuseres meget på hans kærlighed til naturen, og især til dyrene. Vel er Frans kendt for dette, og han skrev den meget kendte Solsangen om broder sol og søster måne. Men i denne film får det en vægt og beskrives så diffust og romantisk, at det nærmest virker panteistisk (= naturen er en del af Gud). Al fokus ligger på den "aura" af kærlighed, fattigdom og natur, som Frans og hans tilhængere tillægges. Hvordan det så fik en konkret praktisk udformning i virkelighedens verden – både i samfundet og i kirken, skildrer filmen ikke ret meget. Alt dette romantiske og virkelighedsfjerne stjernedrys slører efter min opfattelse de skarpe pointer, som Frans' liv ellers lægger op til. Opgøret med magtsyge og jagt efter velstand – også blandt kirkens medarbejdere. Det bliver så virkelighedsfjernt, fordi filmen ikke viser, hvordan det fik ganske konkrete former og blev til en stor og velfungerende orden, der på mange måder revolutionerede kirken og kårede Frans til helgen ganske få år efter hans død.

Vil man se en film, der skildrer samme person og samme åndelige udvikling, men på en langt skarpere og udfordrende måde, kan jeg anbefale en anden gammel film, Frans af Assisi, der også er blevet digitaliseret.

En lille bemærkning: Jeg fatter ikke, at grænsen er sat til 15 år. Filmen virker helt harmløs på mig.

---