• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Tema

27.12.2011

Bright Star

Af: Peter U. K. Jensen
Oskarbelønnet romantisk og poetisk drama om den første kærlighed. Filmen afspejler på en smuk og indsigtsfuld måde forelskelse og kærlighed.

I "Bright Star" er der plads for de romantikere, som ikke er til sukkersøde, amerikanske dramaer, men ønsker at drømme sig væk i poesiens og romantikkens verden. På den ene side bliver man opslugt af skønheden - på den anden side irriteret over hovedpersonernes evige kredsen om sagens kerne – forelskelsen og kærligheden – uden at nå frem til den!

Digtning i 1800-tallet
Filmens omdrejningspunkt er forholdet mellem den romantiske digter John Keats og hans livs kærlighed, Fanny Brawne. John Keats blev kun 25 år gammel og levede i manglende tro på, at hans digtning var af stor værdi. Efter sin død blev han af eftertiden regnet for en af Englands største romantiske, digtere. I filmen skildres flere episoder, hvor vi kommer tæt på digterens hverdag og de genvordigheder, han måtte igennem.

Der er noget helligt ved hjertets følelser
Filmen afspejler på mange måder et rigtig smukt og værdifuldt forhold til forelskelse og kærlighed. Det kan nutidens overfladiske film tage ved lære af. Især én replik i filmen står tilbage til eftertænksomhed. Replikken er en kritik af den overfladiske kærlighed, som i filmen kommer til udtryk ved John Keats noget arrogante digtermakker. Til ham siger John Keats på et tidspunkt: "Der er noget helligt ved hjertets følelser, som du intet kender til." Filmen ønsker at lære os, hvilke følelser ægte kærlighed skaber i mennesker. Den "ægte" vare - det som er dyrt købt.

Et spejl af datidens samfund
Mange gange i filmen trækker man på smilebåndet og lader sig rive med af det gamle Englands aristokratiske samfunds opbygning og formelle former. Der er stil over det og noget ærbart over kærlighedslivet, som det skildres i filmen. Det store dilemma, for at kærligheden mellem de to hovedpersoner kan udfoldes, er, at digteren ingen penge har til at forsørge sit livs kærlighed. Derved er ægteskab en umulighed og på samme måde deres kærlighed.

Nyd den
Helt fortjent fik filmen en oscar, og den er klart værd at bruge en aften på. Der er flotte skuespilpræstationer og plads til at drømme sig væk. Men det er vigtigt, at man tager sig god tid til filmen – er man ude efter underholdning er dette ikke filmen – men for dem, som kan li' romantik og indblik i kærlighedens væsen, er filmen en klar stjerne!




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer