Breathe

Af: Ketty Dahl
Stærk autentisk fortælling om Robin Cavendish, der rammes af polio. Filmen bliver desværre et partsindlæg i debatten om aktiv dødshjælp.

AUTENTISK FILM 

I filmen "Breathe" skildres den autentiske beretning om britiske Robin Cavendish, der i en ung alder rammes af polio og bliver uhelbredeligt lam fra halsen og ned. Robins kone Diana er højgravid, da sygdommen indtræffer, og de kan nu se frem til et fælles liv, hvor han for altid er bundet til sygehuset, hvor en respirator holder ham i live, da han ikke kan trække vejret selv. Men Diana har ikke til sinde at give op, skønt Robin ønsker at dø. Ved hjælp af en kyndig professor får de fremstillet en respirator, der kan kobles på en kørestol. Noget helt epokegørende nyt og opsigtsvækkende. I 50'erne og 60'erne var lammelse ellers ensbetydende med at være bundet til en hospitalsseng for resten af livet. Men vha. den mobile respirator kommer Robin og Diana nu uden for murene. Her udfordrer de mange fordomme om, hvad handicappede kan og ikke kan og bliver en inspiration til forbedring af lammes forhold.

Kærlighed gør stærk
Filmen skildrer et enestående og ukueligt ægteskab "til døden jer skiller". Kærligheden mellem to mennesker, der holder ud, da deres verden bryder sammen. Set ud fra et kristent synspunkt er det ærgerligt at se kirkens præster karikeret. De har intet andet end floskler at tilbyde, og den eneste trøst lyder: Dem, som Gud rammer hårdest her i livet, er dem, Han elsker højest. Robin har intet til overs for troens folk og betragter Gud som en joke, som, hvis han overhovedet eksisterer, kun leger med folks liv. Filmen fokuserer på det positive i ægteparrets fælles kamp for at "overleve" - at trække vejret -, men den begrænsede tid til at fortælle historien tillader kun med få undtagelser at vise, hvor uundgåelig hård og frustrerende dagligdagen også må have været for Diana, Robin og deres søn. At trække vejret er ikke en selvfølge og slet ikke så nemt, som det lyder.

Handicappedes svære vilkår og uværdige vilkår
Filmen følger familien over en periode på 20 år. Og det er tankevækkende og rystende at se, hvordan svært handicappede langt op i 70'erne havde yderst forfærdelige vilkår. Ja, sad i fængsel i egen krop. Robin får på grund af sin lange tilslutning til en respirator flere blødningsanfald. Han ved, at han sandsynligvis vil dø ved en styrtblødning og ønsker derfor at begå assisteret selvmord og give sig selv "en værdig død". Her bliver filmen et klart partsindlæg ind i diskussionen om aktiv dødshjælp. Men problemstillingen bliver ligesom i filmen Mig før dig, at man i medlidenhed og forståelse for de personer, man får sympati for undervejs, bliver "forført" til at godtage, at det må være den eneste rigtige løsning. For man kan kun have forståelse for, at det ikke kan være til at holde ud at se, at ens liv kan ende på den måde, Robin får stillet i udsigt. Nok må være nok. Sagen er bare, at vi som kristne er nødt til at fastholde, at vi mennesker ikke er herre over liv og død, uanset hvor meget vi kan forstå dilemmaet, som det skildres i filmen. Vi er ikke Gud. Det er vi ikke over for de ufødte, uønskede børn, det er vi ikke over for ældre demente eller uproduktive, det er vi ikke over for handicappede, det er vi ikke over for uhelbredeligt syge mennesker. Og som kristne er vi nødt til at rette vores etiske kompas ind efter, hvad Gud siger er rigtigt og forkert, også, og måske især, når livet bliver uforståeligt hårdt og en kamp for hvert eneste åndedrag.

En film, der vækker til eftertanke og debat Rollen som Diana spilles godt af Claire Foy, som kendes fra The Crown, hvor hun spiller dronning Elisabeth. Andrew Garfield, der spiller rollen som Robin gør det også godt, men det er en klar udfordring for ham, at al hans skuespil kun kan foregå i ansigtet, da det er det eneste bevægelige. "Breathe" er en tankevækkende og på nogle områder foruroligende film, som man ikke går upåvirket fra. En film, der kan bruges som et etisk diskussionsoplæg, hvis man er bevidst om, at filmen også har sine egne dagsordener.

Filmen er kommet på dvd.

---