Boogie Nights

Af: Peter E. Nissen
Filmen punkterer pornografiens pseudo-verden ved at fokusere på skuespillernes rigtige liv uden for sengen. En stærk og nødvendig kritik af pornoindustriens bagside.

DAGEN DERPÅ

En film om 1970’ernes pornoindustri gjorde mig i første omgang noget skeptisk, inden jeg gik i gang med filmen. For er det ikke bare en undskyldning for at gøre det stuerent at se porno på en anderledes måde? Dette er en film, der overrasker på flere måder.

Filmen er henlagt til Californien i slutningen af 1970'erne og ind i 1980'erne, og den er ret velgennemført i at genskabe stilen. Vi følger forskellige unge teenagere, som bliver inviteret ind i instruktøren Jack Horners pornostudie. Det er bygget op omkring en luksusvilla med swimmingpool og en verden hensat til nydelse med sex, alkohol – og stoffer. Hovedpersonen er den 17-årige Eddie, som i kraft af sit medfødte ’talent’ bliver en stor stjerne, og som tilsyneladende sammen med de andre skuespillere kan leve et liv frit hengivet til sine lyster.

Uhyggelig virkelighed
Men livet har en klar bagside. Vi ser ikke bare, hvordan stofferne gør deres virkning efterhånden, som det bliver svært at blive ved med at leve op til forventningerne. Filmen tegner også et godt billede af, hvad en sådan industri gør ved mennesker og deres relationer til andre. I anden del af filmen har Eddie og hans venner forladt studierne, og vi ser, hvordan de må kæmpe med virkeligheden udenfor. Her bliver de hensat til samfundets mørke sider og den vold, som pornofilmene forherliger, bliver pludselig uhyggelig virkelighed. Selvom filmen nu er snart 20 år gammel, bliver denne del ikke mindre uhyggelig af, at den vestlige verden siden dengang er blevet endnu mere voldelig og skydegal.

Filmens største force er dens fremstilling af bagsiden ved pornoindustrien. Udadtil fremstår Eddie (der i pornoverdenen får navnet ’Dirk Diggler’) som den succesfulde fyr, der bare kan leve pornoverdenes drømme ud, men bagved ser vi en dreng, som har meget ondt at kæmpe med. Filmen er god til at kæde pornostjerners valg af branche sammen med tragiske miljøer, hvor de bestemt ikke er helte. Heldigvis for dem har Jack Horner en medfølende side, men jeg tvivler på, at der er mange af hans slags i virkelighedens verden. Gruppen får et stærkt sammenhold, men mon ikke det igen er idealiseret? Her giver instruktøren måske et for forsonligt billede af industrien, men på den anden side bliver det dermed muligt at holde filmens tragiske tema ud.

Velegnet til seksualundervisning
Der er ikke direkte pornografi i filmen, men for at skabe et realistisk billede er det tæt på. Det skal man vide, før man vælger at se den. Til gengæld er den et godt middel mod pornoafhængighed, hvis man har hang til den slags. Den punkterer nemlig lige præcis pornografiens pseudo-verden ved at fokusere på skuespillernes rigtige liv uden for sengen. Filmen kan langt fra vises for hvem som helst, men i lyset af den tid, vi lever i, ville den egne sig til seksualundervisning for teenagere ned til efterskolealderen.

Der er ikke meget kristendom i filmen og en umiddelbar reaktion på den er Vor Herre bevares! Det er hjerteskærende at se, hvordan de faldne pornostjerner må kæmpe sig igennem juleaften, mens vi hører den kendte Christmas carol It came about a Midnight clear i baggrunden. I det hele taget skal man huske at lytte til teksterne i filmens indlagte musik. De fungerer som regel som en kommentar til den aktuelle handling. Hvis filmen kan medvirke til at skabe større protest over pornoindustriens hærgen, har den en god effekt. Det ville være en oplagt opgave for kristne at gå ind i.

---