Bølgen

Af: Carsten Riis Jensen
En lærer laver en temauge på skolen for at undervise i autokrati og nazisme, men eksperimentet er tæt på at løbe løbsk.

Da jeg gik i gymnasiet i begyndelsen af 1990'erne, var det stadig standardstof, at vi skulle læse om og se filmen "The Wave". Filmen fortalte på en meget overpædagogisk facon den sande historie om et skoleeksperiment på en amerikansk skole i 1969. En klasselærer, Ron Jones, valgte at bruge en temauge på skolen på at undervise i autokrati og nazisme. Han gennemfører et eksperiment, hvor han giver eleverne en konkret oplevelse af fællesskab, samhørighed, ensartethed og magt. Der opstår en bevægelse på skolen med Ron Jones som leder, og han døber bevægelsen "The Third Wave". Eksperimentet engagerer eleverne i en grad, som både forbavser og skræmmer, indtil det er ved at gå rigtig galt.

Denne autentiske historie fra 1969 er i sig selv lærerig, også selv om filmatiseringen er alt for pædagogisk og tydeligvis lavet med sigte på at undervise og skræmme.

Historien og baggrunden, nemlig autokratiets og nazismens vækstmuligheder og styrke, er imidlertid stadig aktuel. Derfor har et tysk filmselskab sat sig for at genindspille "The Wave" i en tidssvarende udgave. Det er i sig selv et prisværdigt projekt.

At den så bliver indspillet i Tyskland, giver jo unægtelig historien et ekstra "twist", eftersom landet og især landets filmindustri netop nu er inde i en bølge af selvrangsagende film. Netop derfor bliver det et ekstra interessant projekt at se en tysk udgave af "The Wave".

Filmen er en klar opdatering i forhold til den gamle udgave. Nu laver eleverne hjemmesider om "The Wave", herunder en MySpace-side, og kommunikationen foregår via mobiltelefon og sms. Men indtrykket af filmen, efterhånden som bevægelsen tager form, og eleverne begynder deres ensretning, er desværre noget ujævnt: Handlingen foregår alt for hurtigt, og man kommer slet ikke ind under huden på de tanker og de valg, eleverne foretager. Pludselig er den der bare, bevægelsen, og eleverne laver graffiti og udøver selvtægt og tager ens tøj på. Det går alt for stærkt, og man får slet ikke dvælet ved, hvad det er, der sker, når der opstår sådanne stærke fællesskaber. Kun enkelte glimt får man, i form af en ellers underkuet, mobbet elev, som i "The Wave" finder et nyt fællesskab og en ny mening med livet.

Men det går bare alt for stærkt. Som om filmen forsøger at tilfredsstille unge biografgængere, som er vant til fart og hurtige billedskift. Filmen kunne sagtens have varet en halv time mere, hvis tiden var blevet brugt på at gå under huden på de unge og undersøge bevægelsen dybere.

Projektet er spændende og prisværdigt, men resultatet er desværre slet ikke dybdeborende nok.

---