• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

06.07.2021

Blue Miracle

Af: Christoffer Winther West
En klassisk feel-good film for hele familien, baseret på virkelige begivenheder, om hvordan Omar redder sit børnehjem ved deltagelse i en fiskekonkurrence med kæmpestore sværdfisk.

STÆRK FORTÆLLING OM FAMILIE OG FISK

Omar er far
"Blue Miracle" er en Netflix film, som fortæller historien om Omar (Jimmy Gonzales), der driver et børnehjem for gadedrenge sammen med sin kone Becca (Fernanda Urrejola). Det er en fattig tilværelse, og der er ikke mange penge at gøre med - hvilket tydeligt bekymrer Omar, dog uden helt at afskrække ham. Da en orkan rammer byen ser det helt skidt ud. Banken truer med at lukke børnehjemmet, og mens Omar opsøger hjælp fra vennerne, ender han lidt tilfældigt med at blive hevet ind i en lokal fiskekonkurrence. Der skal fanges sværdfisk, og de skal være kæmpe store! Wade, en sur og modvillig fisker, skal guide dem, og selvom man aldrig rigtig er i tvivl om, at fisken bliver fanget, så får man tydeligt en fornemmelse af, at der er større fisk på færde end sværdfisk: Redder Omar børnehjemmet, gadedrengen Moco og accepten af sig selv og sin fortid? Genvinder Wade (Dennis Quaid) sin selvrespekt og sine brudte familierelationer, og får børnene "fanget" deres nyvundne hjem og familie?

Simpelt - men stærkt budskab
Filmskaberne har ikke sat sig for at skabe en film, der i udpræget grad er forkyndende, men ikke desto mindre er det, hvad de har gjort. Selvom filmen ikke er hyldet ind i floskler, så er det vanskeligt at skildre en udtalt kristen mand, uden at det hele bliver lidt forsimplet. Hvor det normalt vil opleves som et problem, tror jeg det er vigtigt at forholde sig til, hvem der er filmens målgruppe. "Blue Miracle" er på ingen måde en stor kunstnerisk fortælling, tværtimod er det en hyggelig familiefilm, man kan se med 10-årige børn, uden at det hele bliver for farligt eller uhyggeligt. Den er selvfølgelig spændende og dramatisk, men det, der står tydeligst, er fortællingen om, hvordan familien tager imod med betingelsesløs kærlighed - også selvom man er ude i noget skidt.

Ukendte og kompetente skuespillere
Filmen er flot produceret, men det er også en klassisk Netflix-film. Det betyder ikke så meget, når man ikke har brug for store og vilde computereffekter, men filmen kommer aldrig helt udover at være lidt en b-film. Det er desværre en gennemgående svaghed, som ses på effekter, skuespil og manuskript. Omar, som har hovedrollen, gør det godt - og det gør børneskuespillerne i udgangspunktet også. Dennis Quaid, der ellers er et stort navn, er ikke noget at skrive hjem om - i hvert fald ikke i første del af filmen. Værst er nok filmens komiske indspark, der er tåkrummende pinlig - det synes jeg og min kone. Hvis jeg havde set den sammen med en 10-årig, tror jeg det havde været en anden historie

Bedst med børn
"Blue Miracle" er en god historie og en fin fortælling. Den er underholdende og godt lavet - også selvom den ikke vinder nogen Oscars. Censuren på 7 år er godt ramt, og den er helt sikkert ikke for dramatisk for de fleste børn. Selvom nogen nok vil synes, den er lidt kedelig. Den behandler temaer som at være hjemløs og forældreløs, så man skal være klar til en god snak med sine børn om emnet - men det bliver aldrig rigtigt farligt. Hvilket er en god ting! Den får fire stjerner, fordi det er en helt fin film, men husk, at den er bedst at se med børn.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer