Blade Runner 2049

Af: Carsten Riis Jensen
En dvælende noir-detektiv-historie med vidunderlige scenerier. En simpel historie, som stiller store og vigtige spørgsmål om identitet og værdi.

FLOT FILM OM IDENTITET OG VÆRDI

Den oprindelige "Blade Runner" fra 1982 er i dag en klassiker. Det skyldes egentlig ikke handlingen, som er utroligt simpel. Det skyldes den "film noir"-stemning, filmen er præget af, og det skyldes de dvælende billeder og musikeren Vangelis' (Chariots of Fire) særlige synthesizer-musik.

"Blade Runner" var som sådan ikke en actionfilm, men en langsomt fortalt noir-detektiv-historie, som dvæler ved øjeblikkene gennem lange billedsekvenser og buldrende synth-musik.

Retten til at leve
"Blade Runner" fortalte historien om året 2019, hvor det er bedre at bo på kolonier væk fra Jorden end at bo på selve Jorden, som er dybt forurenet. Man har skabt syntetiske mennesker, replikanter, som arbejdskraft på de udenjordiske kolonier. Men replikanterne begynder at rejse tilbage til Jorden, hvor de bestemt ikke er velkomne, og her er det de såkaldte Blade Runners opgave at fange dem og "pensionere" dem.

I originalen spiller Harrison Ford en af disse blade runnere, som i sin jagt på en gruppe undvegne replikanter begynder at stille spørgsmålstegn både ved replikanternes ret til at leve – og sin egen identitet. Disse spørgsmål får særlig dybde, da han forelsker sig i en replikant, Rachael.

Den nye "Blade Runner 2049" tager tråden op, og foregår 30 år senere, i 2049. Denne films instruktør, Denis Villeneuve, har skabt et billed- og lydunivers, som spiller smukt sammen med originalen. Det kan anbefales at se originalen, før man ser den nye.

Fremragende skuespil
Også "Blade Runner 2049" er en detektivhistorie, som tager udgangspunkt i, at der er sket et regulært mirakel blandt replikanterne. Hvad dette mirakel går ud på, skal jeg ikke fortælle her, men det er med til at forstærke originalens spørgsmål ved retten til liv og "hvad er dog et menneske"?

Man skal igen være klar til en langsom, dvælende film. Der er storslåede billeder og musik, og såvel den nye replikantjæger – spillet af Ryan Gosling – og Harrison Ford, som gentager sin gamle rolle, spiller fremragende som de ensomme, eftertænksomme og plagede jægere/replikanter, som de jo ér.

Om du som biografgænger får noget ud af filmen afhænger helt af, om du er klar til, at det her er ikke en actionfilm. Det er en dvælende noir-detektiv-historie, som gennem fåmælthed og vidunderligt flotte scenerier fortæller en – igen – ganske simpel historie, som dog stiller store og vigtige spørgsmål om identitet og værdi.

Hverken i originalen eller i den nye fokuseres der på Gud eller det guddommelige. Der er ikke de store religiøst-identiske spørgsmål her, men naturligvis stilles der underforstået det spørgsmål, om dem, der har fremstillet replikanterne, mon reelt leger gud.

Det er igen en fornøjelse at se Harrison Ford genoptage og genoplive sine gamle, ikoniske filmkarakterer. Han gjorde det i den foreløbigt sidste Indiana Jones-film, han gjorde det forrige år i det nye kapitel af Star Wars-sagaen, og han gør det her igen i "Blade Runner 2049."

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---