Blackkklansman

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I 1970'erne sørgede den første sorte betjent i Colorado Springs for, at en hvid kollega gik undercover i Ku Klux Klan for at afsløre planer. En uhyggelig aktuel film om racisme mod sorte og jøder.

RACISME FOR FULD UDBLÆSNING 

Virkeligheden overgår ofte fantasien, siger man. Det gælder også denne film. Hvis den var ren fantasi, ville vi ikke være overbevist om, at det kunne ske i virkeligheden, men det gjorde det. I 1970'erne var der faktisk en sort betjent, der infiltrerede Ku Klux Klan (KKK), og afslørede deres medlemslister og deres planer om attentater.

Ron Stallworth (John David Washington) var den første sorte betjent i Colorado Springs' politistyrke. En af hans opgaver var at infiltrere det sorte studentermiljø på et lokalt universitet. Et tidligere medlem af den militante gruppe "The Black Panther" skulle tale, og Ron skulle finde ud af, om opfordringerne til vold og krig mod de hvide fik opbakning fra de studerende. Umiddelbart efter dette så Ron en avisannonce for KKK, som han spontant svarede på, for at se, om han kunne komme i direkte kontakt med "klansmændene". Det lykkedes, og det udviklede sig til en undercover-operation, hvor han sammen med sin hvide kollega Flip Zimmernan (Adam Driver) infiltrerede den lokale afdeling af KKK. De nåede så vidt, at Flip blev opfordret til at stille op som leder af den lokale afdeling, og de fik personlig kontakt med landslederen af KKK, David Duke.

Alt dette og meget mere bygger på de virkelige begivenheder, som fremgår af Ron Stallworth's beretning i bogen Black Klansman. Filmens romantiske indslag er fiktion. Det er også fiktion, at Flip fremstilles som jøde. Ron Stallworth har aldrig afsløret identiteten af den hvide kollega, han arbejdede sammen med. Se en fin gennemgang af, hvad der er historisk korrekt i filmen - med plotspoilere - på historyvshollywod.com.

Morsom , spændende og nærgående
De racistiske modsætninger i 1970'ernes USA sættes på spidsen af instruktør Spike Lee. En del af karaktererne hælder lidt mod at være karikaturer, og fortællestilen krydres med god humor og en hel del spænding. Men filmens seriøse anliggende står tydeligt og pågående. Flere af scenerne virker uhyggeligt aktuelle, og der er indimellem hentydninger til moderne politik i USA. Faktisk bliver det ikke ved hentydninger. I slutningen hopper filmen til 2017 med dokumentariske tv-optagelser, hvor en gruppe højreorienterede angriber en "Black Lives Matter"-demonstration. Vi får også præsident Trumps kommentar: "Ikke alle var racister. Der var også mennesker, der var meget fine mennesker."

De racistiske argumenter imod de sorte og jøderne lyder for fuld udblæsning, og de sortes agitation for at starte en voldelig borgerkrig mod de hvide lyder også klart og tydeligt. Det er ikke sådan, at de hvide er skurkene, og de sorte er ofrene. Der er gode hvide betjente, som væmmes ved racismen (også den, der findes i politistyrken), og der er sorte, som ganske vist vil kæmpe for ligestilling, men de vil gøre det med fredelige midler.

En af de ting, som er lidt svær at sluge for en kristen kirkegænger, er KKK's brug af kristne vendinger. Det fremhæves gang på gang, at kampen mod de sorte er Guds vilje. Indvielsen til klanmedlem sker ved en gudstjenestelignende højtidelighed med mange henvisninger til Guds vilje og Guds velsignelse. Men forbindelsen mellem en afsporet form for kristendom og så racisme og jødehad er desværre historisk korrekt. Vi kommer ikke udenom, at Bibelens ord har været misbrugt gennem historien gang på gang - og stadig bliver det.

Se filmen for at blive mindet om, at racisme stadig er et problem mange steder. Se den for at nyde de gode præstationer af skuespillere, manuskriptforfatter, kamera- og lydfolk og instruktør. Eller se den bare for at blive godt underholdt.

Filmen var nomineret til en Oscar for bedste film og fik en Oscar for bedste manuskript over forlæg.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---