Black Widow

Af: Christian Riis Jensen
En Marvel-superheltefilm med flere højdepunkter end lavpunkter. Familietemaet går igen i filmen, og der bydes på rigeligt med fjollede kommentarer og falde-på-halen humor.

MARVELS HØJE BUNDNIVEAU

Biografgængere kender allerede hovedkarakteren Natasha Romanoff (Scarlett Johansson) fra tidligere Avengers-film. I denne film får vi dog et bedre indtryk af, hvor hun har sine superagent-evner fra, og hvad der har formet hende som person. "Black Widow" holder den filmisk høje standard, der efterhånden kan forventes af film med Marvel kvalitetsstemplet. Dog bryder den heller ikke deres ret velkendte formular for stand-alone superheltefilm, så filmen kan godt opleves som noget, man har set før med nye navne og ansigter. Med det sagt, så er det Marvel, og man bliver mødt af markant flere højdepunkter end lavpunkter i filmen.

Farlig familie
Filmen introducerer flere nye karakterer, der udgør Natasha Romanoffs ’forhenværende’ familie. Deres fælles baggrund og skæbner udgør en tragisk baggrundshistorie, der sætter gang i filmens handling, hvor deres veje krydses endnu en gang. Stridigheder blandt karaktererne og en individuel massiv karakterudvikling gør, at familietemaet hænger ved resten af filmen.

Filmen halter især i dens gennemgang af baggrundshistorien og karakterernes indbyrdes forhold til hinanden. Den første halve time skaber meget forvirring, da den røde tråd er svær at få øje på. Sammenhængen forklares dog langt mere overskueligt i en kort samtale mellem Yelena Belova (Florence Pugh) og Natasha, hvor trådene samles op. Yelena stjæler fuldstændig showet, så snart hun dukker op, og hendes dynamik med Natasha Romanoff er filmens bedste underholdningsfaktor. Der bydes også på rigeligt med fjollede kommentarer og falde-på-halen humor i form af ret så tungnemme Alexei ”Red Guardian” Shostakov (David Harbour), der desværre ikke tilføjer meget mere end dét til filmen.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---