Bird Box

Af: Christoffer Winther West
Bird Box fanger dig som en fugl, men er det nu også positivt? Filmens manuskript og skuespil er ikke noget at skrive hjem om. Det kan selv ikke Susanne Bier gøre noget ved.

HVOR ER MIN SOVEMASKE? 

I filmen "Bird Box" møder vi den gravide Malorie (Sandra Bullock). Hun er kantet og fjern fra andre mennesker. Hun har lige slået op med sin kæreste, og sammen med sin søster (Sarah Paulson) tager hun til scanning på det lokale hospital. Her indtræffer ulykken imidlertid, og monstrene "angriber". Angriber er nu så meget sagt, for vi ser monstrene som blade i vinden - men når karaktererne i filmen ser dem, bliver de grebet af angst eller smerte og drives til selvmord. Med dette scenarie er overlevelseshistorien i gang. Malorie ender hurtigt i et hus med de andre karakterer, som spilles af kendte skuespillere, og nu følger vi deres kamp for at overleve.

Historien bliver fortalt igennem flashbacks tilbage til den tid, hvor monstrene angreb første gang. I historiens realtid ser vi Malorie sejle med bind for øjnene ned af floden med to børn. Det pynter meget på dramaet i historien at skifte imellem disse to historier og giver os noget forklaring på, hvorfor Malorie er, som hun er, og hvorfor hun træffer de valg, hun gør.

Utrolig blankpoleret
Susanne Bier har overordnet gjort et godt stykke arbejde med at instruere filmen, men når alt kommer til alt, er det hele en smule mislykket. Hele verdenen er utrolig blankpoleret, og vi skånes fuldstændig for rådne lig eller svedige mennesker – men personerne i filmen er selvfølgelig også heldige, at det meste af filmen udspiller sig i en lækker toetagers villa. Ligeledes har Bier valgt flere gode kameravinkler og bruger skiftene mellem nær og fjern beskæring rigtig fint – men skuespillernes præstationer er aldrig rigtig overbevisende. På mange måder bliver filmen solgt som en postapokalyptisk horror film, men den er filmet som et drama. Og det er måske også det, filmen handler allermest om – nemlig det drama det er at blive mor.

Filmens egentlige drama er spørgsmålet om forældrerollen, og Malories evne til at lukke andre mennesker ind er et kæmpe problem. Eric Heisserer, der også skrev den fremragende Arrival, har ligesom i denne film forsøgt at sætte en almengyldig fortælling ind i en science fiction kontekst. Men i "Arrival" virker det, fordi, det er mere nært drama, fordi den giver sig tid til at være filosofisk, fordi skuespillerne leverer væsentlig bedre præstationer – men måske mest af alt, fordi den ikke behøver være uhyggelig. Hvis ikke man vil argumentere for, at Susanne Bier er en af verdens bedste instruktører, så kan man nok hurtigt blive enige om, at hun i det mindste er en af Danmarks bedste. Hendes professionalisme og store produktion har hun taget med sig til netflix – men hvis det stod til mig, skulle hun aldrig have givet sig i kast med at lave en horror film.

Plottet virker utroværdigt
Ligesom de fleste andre film om verdens ende, så spiller det religiøse ikke nogen rolle. Gud bliver aldrig nævnt, og det tætteste vi kommer på en forklaring af monstrene, er den fedtede nørds fortælling om dæmoner og de sidste tider. Etisk rejser den dog nogle gode spørgsmål, som fx hvem kan man stole på. Og hvornår skal man tage chancen og være næstekærlig? Eller hvordan viser vores menneskelighed sig, når vi har livet på spil. Mange af disse spørgsmål dvæler filmen dog ikke rigtig ved – og hvis man ønsker at se en film, der lægger op til diskussion, er det ikke denne. Den er vurderet til 16 år eller ældre, hvilket tematisk er meget fint – men volden i betragtning lige i overkanten. Teenagere, der har lyst til at se sådan en film, har formentligt allerede spillet spil med langt mere blodige og voldelige passager.

Problemet med "Bird Box" er, at den objektivt set er en dårlig film. Den har selvfølgelig noget på hjerte, og det er et godt budskab – men vejen til budskabet er vanvittig nem at regne ud. Man bliver aldrig rigtig overrasket, og det er aldrig rigtig uhyggeligt. Manuskript og skuespil er heller ikke noget at skrive hjem om. Plottet, og det univers som plottet medfører, virker utroværdigt og lettere latterligt. Hvis man gerne vil se en horrorfilm om sanseberøvelse, ville jeg vælge A Quiet Place. Den er heller ikke fremragende – men dens faktor af "spild af tid" er væsentlig mindre. Og der er jo i virkeligheden her, at filmens helt store problem er. Den er nemlig ikke sine 2 timer og 4 minutter værd.

Men hvis du nu alligevel sidder derhjemme og mangler en film til en netflix-aften, så giv den da en chance. Du kan jo altid slukke, og hvis du falder i søvn, har det jo ikke kostet noget.

Red: Netflix har haft seerrekord med "Bird Box". Af Netflix' 130 mio. betalende medlemmer i verden, har mere 45 mio. i løbet af filmens første syv dage streamet filmen og set min. 70% af den.

---