Biler 2

Af: Carsten Riis Jensen
Landsbyidyllen er erstattet af storbyernes neonlys, og det fortsatte tema om venskab og troskab udspiller sig nu i en dialogfyldt spionthriller.

Man gør klogt i at tjekke, hvad aldersgrænsen er for de film, man ser i biografen. Det gælder faktisk også for Pixars nye animationsfilm, "Biler 2". Jeg sad i biografen med en masse børn, hvoraf langt de fleste var under de anbefalede 7 år. Tre kvarter inde i filmen havde de fleste af børnene ikke meget tålmodighed tilbage, og begyndte at bevæge sig rundt i salen. Det skyldes, at "Biler 2" adskiller sig fra sin forgænger på flere punkter: Først og fremmest er der rigtig, rigtig meget dialog i filmen. Der bliver snakket rigtig meget, og det meste af det, der bliver sagt, ryger hen over hovedet på de mindste børn. Og når dialogen er i gang, er handlingen tilsvarende sat ned i tempo.

En anden ting, der adskiller "Biler 2" fra 1'eren, er, at historien er flyttet fra det lidt nostalgiske (og derfor hyggelige og uskyldige) western-amerikanske miljø, til verdens storbyer – først Tokyo, dernæst Paris og siden London. Det er store racerbaner, neonskilte, skarpe farver – og i London er det en (for Pixar typisk) enorm flot computergeneret udgave af byen. Grafikken fejler bestemt ikke noget, og det er bare flot og betagende.

Men det western-amerikanske og hyggelige er nu erstattet af en spionhistorie, der henter masser af referencer fra de kendte spionfilm – først og fremmest fra de ældste James Bond film. Det er såmænd spændende nok, især i begyndelsen og slutningen af filmen, men den mellemliggende time er langtrukken på grund af dialogen.

En oliemilliardær har opfundet et miljøvenligt brændstof, som skal afprøves og gøres kendt, og derfor inviterer han verdens bedste (heriblandt også Lynet McQueen) til racerløb i tre af verdens hovedstæder. En lyssky organisation har imidlertid ikke tænkt sig at slippe indtægterne ved almindelig benzin, og de gør, hvad de kan, for at spolere løbene. Samtidig er der spioner på spil, fra Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, og ved et tilfælde indblandes vore venner – først og fremmest kranbilen Bumle – i sagerne. Der er ligesom i 1'eren temaer om venskab og troskab.

Det er sjovt og hæsblæsende sine steder, men det er desværre også langtrukkent andre steder – og med for meget dialog, i hvert fald for de små børn. Igen, kig på aldersgrænsen på filmplakaten.

Faktisk vil jeg sige, at for mig var filmens to højdepunkter dels den spændende introsekvens – som taget ud af en James Bond film, og dels de sidste minutter af filmen, hvor tempoet sænkes, og vi atter er tilbage i gode gamle Kildekølerkøbing. Kommer der flere Biler-film, håber jeg, de vender tilbage til 1'erens charme.

Det er helt ærgerligt at skulle give en Pixar-film alt andet end topkarakter, men det måtte vel komme.

Der er stadig Pixar-ånd over "Biler 2", og som voksen er det sjovt at se de små hints til andre af Pixar's film (fx i Paris, hvor vi genser restauranten fra Ratatouille), men sammenlignet med 1'eren og sammenlignet med de øvrige Pixar-film, lander vi på en 4'er med pil nedad.

---