Big Miracle

Af: Anette Hedager Nielsen
I 1988 var en gråhvalsfamilie ved at blive fanget i isen i det nordlige Alaska. Pludselig er det et spørgsmål om at få pr til præsidentvalgkampen ved at hjælpe dem ud i det åbne hav.

Tv-journalisten Adam Carlson har i fire år dækket det meget kolde område Barrow i Nordalaska. Han er blevet gode venner med den lokale inupiat-befolkning. En sidste historie, inden han tager derfra, bliver et scoop. Han opdager tre gråhvaler i et åndehul i den tykke is. Kulden er kommet hurtigere end normalt, isen fryser til, og hvalerne er fanget.

Rachel Kramer - ekskæreste med Adam - arbejder for Greenpeace og får af Adam nys om historien. Hun vil gøre alt for at redde gråhvalerne. De har otte kilometer ud til det åbne hav, hvorfra de kan svømme sydpå. Rachel vil også redde hvalerne fra lokalbefolkningen, som lever af at fange hvaler. I Amerika er man i gang med præsidentvalgkampen. Egentlig vil de ikke bruge penge til at redde hvaler, men de vil heller ikke fremstå som kandidater, der er imod miljøet. Og oliemagnaten McGraw leder efter positiv pr, så han kan få retten til at bore efter olie i Alaska.

Adams historie kalder hurtigt flere journalister til Barrow, og det får den helt store tv-dækning. Adam advarer de lokale om, at der efterhånden er meget presse på. "Greenpeace forstår ikke dit folk, og hvad det kræver for jer at overleve," siger Adam til dem. De indfødte er klar over, at hvis de skal bevare retten til fangerkulturen, må de være med til at redde hvalerne i denne situation.

I fællesskab finder de indfødte og de tilkomne på måder at holde hvalernes åndehul åbent. Selv om titlen signalerer, hvordan det ender, følger man spændt med i forløbet. Man kan ikke andet end at blive fascineret over de store dyr, der er i stand til at finde åndehuller. Og når de kommer ud i det åbne hav, svømmer de helt til Mexico for at yngle.

Ved at google historien om redningsaktionen i Barrow i 1988 ses mange fotos. Det ser ud til, at filmen på mange måder følger den virkelige hændelse. Hvis større børn har tålmodighed og er glade for dyr, kan de sagtens se med, men jeg vil ikke kalde det en familiefilm.

Der bliver ikke taget stilling til, om det er Greenpeace eller de indfødte, der har mest ret i deres synspunkter. På den ene side skal vi passe på naturen, men på den anden side er det de indfødtes tusindårige tradition at dræbe hvaler, og de er meget påpasselige med ikke at udrydde dem, for så ødelægger de deres levevej.

En rigtig god film, men når man har set den, er det dét - efter min smag.

---