• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

29.01.2015

Big Hero 6

Af: Carsten Riis Jensen
En rigtig drengefilm om at leve og kæmpe for hinanden. Men også en fortælling, hvor de voksne bliver bløde om hjertet.

KÆMP FOR HINANDEN DRENGE
Det er helt underligt, men den lille 3 minutters forfilm, før selve filmen begynder, er lige så god i al sin korthed og genialitet som selve hovedfilmen. Disneys nyeste film, "Big Hero 6", indledes af kortfilmen "Fiest", som viser et ægtepars liv og udfordringer set gennem øjnene på deres forslugne, madglade hund.

Det var Pixar, der begyndte med at indlede deres film med forfilm, for at vise, hvor langt man var kommet inden for computeranimation. Disse forfilm har udviklet sig til en selvstændig genre, og mange af dem er simpelthen små mesterværker, både hvad historiefortælling, tema og animation angår.

Snyd ikke dig selv for samlingen af Pixars kortfilm, som bl.a. fås på to samlede dvd'er ("Pixar Shorts"). Som sagt er også kortfilmen før "Big Hero 6" et lille mesterværk, som du kan glæde dig til at se.

Det gælder så i øvrigt også selve filmen, hvor det endnu engang er tydeligt, at Disney nyder godt af samarbejdet med Pixar. Der er storslået animation og herlig fortælleglæde i "Big Hero 6". Og så er det en rigtig drengefilm. Uden nuttede, syngende egern og den slags. En drenge-Disney-film, ligesom "Skatteplaneten", som Disney lavede i 2002.

Japansk animé er meget in for tiden, og derfor er handlingen henlagt til Japan, og stil og animation minder om animé. Og så er det en fin, men dog noget forudsigelig historie. En historie om opfinderdrengen Hiro, som efter en mordbrand, hvor han mister sin bror, sammen med servicerobotten Baymax prøver at finde ud af, hvem der gjorde det. Samtidig er det en historie om innovation, om lysten og evnen til at tænke nye tanker og opfinde spændende ting. Og det er, overordnet set, en historie om at leve og kæmpe i fællesskab. Derfor minder "Big Hero 6" om en sammenblanding af animationsfilmene "Min skøre familie Robinson" og "De Utrolige".

Pixar og Disney ved, hvordan de rører både børn og voksne, og det lykkes også i denne film, hvor man flere gange bliver blød om hjertet. Og heldigvis er det, som nævnt, en rigtig drengefilm. Glem alt om pigefavoritten Frost fra 2013.

Historiefortællingen er ikke lige så kompleks som i en "rigtig" Pixar-film, men det ses, at den er lavet i samarbejde mellem Pixar og Disney, og vi i familien var enige om, at det er en rigtig god film for alle aldre, og vi glæder os til at se den igen.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer