Ben-Hur (serie)

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Jøden Judah Ben-Hur bliver dødsfjende med sin barndomsven, romeren Messala, og pønser på hævn i denne storslåede film, hvor en stor del foregår i Israel på Jesu tid.

Indspilningen af romanen Ben-Hur fra 1959 er en af filmhistoriens dyreste, og den fik 11 Oscars, så det er måske ikke så underligt, at der skulle gå mere end 50 år, inden en filminstruktør vovede at gentage kunsten.

Den nye "Ben-Hur" er en såkaldt miniserie for tv. Selv om det altså ikke er en biograffilm, er der ikke sparet på noget. Der er flotte kulisser, store menneskemængder og gode præstationer af skuespillerne, samt et meget fint lydspor med flot musik.

I romanens originale undertitel siges det, at det er en fortælling om Kristus. Egentlig er det en fortælling om det indtryk, Kristus gør på mennesker. Det kan man også sige om den nye miniserie. Men hvor det i 1959-indspilningen skildres indirekte, symbolfyldt og mest sidst i filmen, er det nu ret direkte i form af en opfordring til at elske sine fjender. Opfordringen dukker op flere gange undervejs og spiller fint sammen med den udvikling, som hovedpersonen, Judah Ben-Hur, gennemløber.

Handlingen udspiller sig først i Jerusalem, senere på en galej i kamp, dernæst i Rom og igen i Jerusalem. Det sker samtidig med, at Jesus virkede på jorden. Det er en stærk historie om jøden Judah Ben-Hur og romeren Messala, der er barndomsvenner, men bliver dødsfjender. Judah Ben-Hur tror, at hævn kan sætte ham fri, mens andre prøver at overbevise ham om, at det ikke er vejen frem. Der er komplicerede kærlighedshistorier og lidelseshistorier. Der er indslag af intriger, svigt, mod, ære, opofrelse, magtbegær, og hvad der ellers hører med til store fortællinger.

Når en roman skal omsættes til filmformatet, må der normalt ske visse tilpasninger. Det gør den nye filmatisering på mange måder anderledes end 1959-versionen. Selve handlingen er disponeret lidt anderledes, og vægten er en del steder lagt på andre dele af fortællingen. Ret tidligt dukker der en person op, som ikke er med i romanen og den første filmatisering. Det er en smuk, græsk slavinde, der indlader sig med en stor del af de mandlige hovedpersoner. Hun knytter en del af scenerne sammen og bruges på en god måde til at forklare, hvad der sker. Et godt tænkt træk, som er med til at få filmatiseringen til at lykkes, så den ret komplicerede handling bliver lidt enklere at følge. Men et par samlejescener er mere detaljeret skildret end nødvendigt (og er med til, at vi ikke giver filmen fuldt hus i stjerner).

Et af de berømte højdepunkter i 1959-indspilningen er hestevæddeløbet. Det er kendt som en af filmhistoriens mest krævende scener og står som et markant, spændingsmættet højdepunkt i filmen. Steve Shill har meget klogt ikke forsøgt at overgå dette. Nu er hestevæddeløbet henlagt til en primitiv jordbane. Der er stadig drama, men det er hovedsageligt opnået ved nærbilleder, slowmotion og hurtige klip.

Miniserien "Ben-Hur" er en rigtig god filmoplevelse. Den skildrer troværdigt en del af verdenshistorien, som blandt andet er væsentlig, fordi den er Det Nye Testamentes tid. Den har bevaret romanens storslåede handling. Den er spændende, oplysende og pompøs. At filmen er en miniserie betyder, at den falder i to dele. Overgangen mellem de to dele fylder med trailer til del to og resume knap ti minutter.

Forkyndelsen er på en måde tydeligere i denne filmatisering, men 1959-indspilningens stærke symbolik omkring korsfæstelsen er væk. I stedet er det muligt at forstå et par helbredelser som noget, der er knyttet sammen med opstandelsens morgen.  

 

 

---