Before Sunrise

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Pariseren Céline og amerikaneren Jesse mødes i toget. De holder pause sammen i Wien og får vendt en masse eksistentielle spørgsmål om kærlighed, død, religiøsitet mm.

Indledningsscenen er et skænderi mellem et tysk ægtepar i toget på vej til Wien. Der er ingen undertekster, for den unge Céline (Julie Delpy), som sidder overfor, kan ikke forstå tysk. Men skænderiet irriterer hende så meget, at hun flytter og kommer til at sidde over for en ung amerikaner, Jesse (Ethan Hawke). Da det tyske par senere kommer råbende forbi, spørger Jesse Céline, om hun ved, hvad de skændes om. Og så er snakken i gang. Céline siger, at efterhånden som ægtepar bliver ældre, mister de evnen til alt høre hinanden, hvortil Jesse svarer, at naturen sørger for, at folk kan blive gamle sammen uden at slå hinanden ihjel.

Jesse skal med flyet fra Wien næste morgen og Céline er på vej hjem til Paris med toget. Jesse skal have tiden til at gå i Wien resten af dagen og natten over og overtaler Céline til at stå af toget, så de kan snakke videre. Filmen er næsten udelukkende samtaler mellem de to. Det lyder måske kedeligt, men det er ganske underholdende, med flere tankevækkende temaer, som kommer vidt omkring, uden dog at afsløre instruktørens holdning.

Temaet om parforhold tages op flere gange, fx spørger Céline Jesse, om han kender nogen, der er i et lykkeligt forhold, hvortil han svarer ja, men at han tror, de lyver for hinanden. Céline spørger også Jesse, om han har sagt til en pige, at han elsker hende. Også det må han svare ja til - og han mente det, men var det uselvisk?

Jesse tænker en del over døden og har et problem med reinkarnationen. Hvis man tror på det, hvordan kan de forholdsvis få mennesker, der var for 50.000 år siden, så i dag være blevet til 5-6 milliarder med unikke sjæle? Jesse mener, at han kort efter sin oldemors død så hende i en vandstråle, men hans forældre siger, at når én er død, ser man ikke personen igen. Når Jesse ser et nyfødt barn, tænker han på, at det allerede er bestemt til at dø en dag.

En håndlæser kommer forbi og siger, at kun hvis du finder fred i dit indre, vil du finde samhørighed med andre. Da de senere er i en kirke, siger Céline, at selvom hun forkaster næsten alt det religiøse, kan hun ikke undgå at føle med de mennesker, der kommer i kirken som fortabte, lidende, eller som føler skyld og leder efter svar.

En sætning som "at elske nogen og at blive elsket betyder meget" dukker også op. Man kan altså sagtens finde gode sætninger, men man skal ikke tage alt for gode varer. Set ud fra et kristent livssyn kan filmen bruges til at udfordre vigtige eksistentielle spørgsmål, men den giver ingen svar.

Céline og Jesse kysser og krammer, selv om de har aftalt, at de kun skal være sammen indtil næste morgen. Derimod har Céline et ønske om at sige fra over for mere intimitet end det. De snakker åbenhjertigt om deres tanker - også om forskellen på seksualitet og kærlighed, men det er meget svært at se, hvorfor censuren er sat ved 15 år. Der er hverken voldelige eller seksuelle scener, som skulle indikere det.

Filmen er underholdende og skruet så godt sammen, at den kan ses flere gange. Filmen regnes på flere lister blandt de bedste romantiske film, selv om den er atypisk for sin genre.

Before Sunset
Richard Linklater har også lavet "Before Sunset" (2004), som har samme skuespillere/hovedpersoner. De mødes ni år senere i Paris, hvor Jesse signerer sin roman, der handler om deres møde i Wien. Céline møder ham der, og Jesse har lige et par timer, før han skal med flyveren hjem. De går på cafe og går langs Seinen. De snakker mange emner igennem lige fra miljø, kommunisme, forbrugerisme til buddhisme, begær og parforhold. Men den er knap så god som 1'eren.

I år er så kommet Before Midnight - igen med samme skuespillere/hovedpersoner, der ni år senere mødes i Grækenland.

---