Before Midnight

Af: Michael Agerbo Mørch
Humoristisk, men dog lidt letkøbt afslutning på Richard Linklaters ambitiøse par-trilogi, hvor det moderne kærlighedsliv både udstilles og hyldes.

Richard Linklater færdiggør med "Before Midnight" en ambitiøs og spændende trilogi om ægteparret Jesse og Céline (Ethan Hawke og Julie Delpy). Trilogien startede med Before Sunrise (1994) og blev fulgt op af "Before Sunset" (2004). Anmeldelsen af "Before Midnight" afslører noget, man ikke får at vide i "Before Sunset".

I "Before Midnight" nyder Jesse og Céline en seksugers ferie i Grækenland, hvor Jesse arbejder på sin nye roman, mens Céline slapper af ved havet og hygger sig med deres små tvillinger. Jesse har netop sagt farvel til sin søn Hank, der skal hjem til Chicago, hvor han bor hos Jesses ekshustru.

Filmen har ikke nogen egentlig handling, men udspiller sig over en række situationer, hvor dialogen får lov at flyde frit. Et væld af emner dukker op, og der bliver diskuteret alt fra meningen med livet over forskellen mellem kønnene til hverdagsglæder og minder fra fortiden. Samtalerne er abrupte, og der skiftes hastigt mellem emnerne. Det giver filmen et godt drive, men samtidig dvæles der sjældent ved de meget interessante spørgsmål, som karaktererne stiller hinanden.

"Before Midnight" er hylende sjov, og latteren bredte sig gentagne gange i biografen. Ægteparret Jesse og Céline har en uformel omgangstone og nyder at lave sjov med hinanden. Den ægteskabelige og venskabelige humor er smuk at iagttage.

Den centrale tematik i filmen er, at Céline har fået tilbudt et meget spændende job, som hun meget gerne vil sige ja til. Jesse derimod går med tanker om at flytte fra Paris til USA for at kunne være tættere på Hank. Jesses ekskone har nemlig forældremyndigheden, og både Jesse og Céline har lagt sig ud med ekskonen, og derfor er udsigterne til mere fællesskab med Hank dårlige. Konflikten er således hvem af de to, der skal ofre væsentlige dele af deres liv for den anden. Begge har indtil nu ofret en del for forholdet; Jesse er bosat i Paris, mens Céline primært har taget sig af børnene, for at Jesse kunne have optimale betingelser for sin forfattervirksomhed. De overvejelser, de hver især gør sig, og den frustration, de begge oplever, er meget lærerig og sigende. De fleste ægteskaber vil kunne spejle sig i refleksionerne, omend konklusionerne sikkert vil være anderledes.

Der bliver talt en del om sex i filmen. Det meste er ret uskyldigt, men tonen bliver dog ret vulgær og grov indimellem. Af samme grund kunne man godt overveje om ikke censuren "tilladt for alle" er ramt forbi. En af filmens svageste sider er, at sex bliver set som primærfaktoren for et forhold. Har man ikke masser af sex, så fungerer tingene ikke. Og tilmed: udvikler man ikke sine sexerfaringer gennem hele livet, er man stagneret, og forholdet har nået sin grænse. Det bliver ret studentikost, når Jesse og Céline bliver ved med at snakke om blowjobs, sex på offentlige steder og engangsknald i ungdommen. Men det er jo også et ærligt og præcist billede af den kultur, vi lever i, og derfor faktisk nogle lærerige scener.

Alt i alt havde jeg en god oplevelse med denne sidste del af trilogien om Jesse og Céline. Man kan ikke lære noget om det kristne ægteskab ud fra filmens mange samtaler - for her er filmens livssyn på kollisionskurs med Bibelens syn på ægteskabet. Derimod kan man lære noget om vores kulturs syn på den vigtigste institution, som Gud har givet os at leve med.

---