• SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Tema

27.02.2009

Bedtime Stories

Af: Carsten Riis Jensen
Godnathistorier bliver til virkelighed i en Disney-film, der forsøger at ramme et bredt publikum, men bedst når teenagere og unge.

Skuespiller og komiker Adam Sandler er kendt for en række udmærkede komedier, som fx "The Wedding Singer", "Anger Management" og Click. Ifølge manden selv har han længe ønsket at lave en film, der er for hele familien. Og det har han så forsøgt i Disney-filmen "Bedtime Stories".

Filmens trailer lover underholdning og masser af special-effects. Det er der også, men i langt mindre grad, end man lige regner med. Filmen forsøger som sagt at være for et bredt publikum, men – desværre – er der stadig så meget "voksenstof", at den ikke kan betegnes som en familiefilm.

For også at nå familiens yngste børn, har man føjet et skørt marsvin - Bugsy- til historien. Det har gigantiske øjne og følger nysgerrigt med i familiens gøren og laden, men egentlig har dyret ingen anden funktion i historien end at give de mindste lidt at grine ad.

Filmen handler om Skeeter Bronson. Hans far ejede et stort motel, som han ønsker at give til sin søn. Men en rig mand, som ejer utallige hoteller, opkøber motellet og indfrier aldrig sit løfte om, at sønnen Skeeter engang skal overtage stedet. I stedet forarbejder Skeeter i mange år som alt-mulig-mand, lige indtil den dag, da han får til opgave at passe sin fraskilte søsters to børn i en uge. Hver aften kræver børnene at få fortalt godnathistorie, og da de bøger, søsteren har, ikke ligefrem er egnede til at læse for børnene, vælger Skeeter at digte sine egne historier med sig selv som hovedperson. Til sin skræk opdager Skeeter, at de ting, de to børn har været med til at digte til historierne, går i opfyldelse. Da han først opdager det, begynder han at manipulere med børnene, sådan at han får nogle personlige ønsker opfyldt. Det går dog ikke helt som planlagt, for børnene vil ikke affinde sig med "happy endings". I stedet for skaber de nogle godnathistorier, hvor Skeeter kommer ud for lidt af hvert.

Filmen har masser af humor, og det af den "rene" Disney-slags. Ingen bandeord, ingen vold, og med et budskab om at "du skal bare tro på dig selv" og "alt er muligt for dig". Der er også sjove indslag og masser af computergrafik, når Skeeter fortæller sine historier, og vi ser ham som fx gladiator i Rom, cowboy i Det Vilde Vesten og rummand i noget, der minder om Star Trek og Jens Lyn. Men hvis man går i biografen for at se en gennemført eventyrfilm, hvor scenerne fra førnævnte trailer fylder det meste af filmen, så går man lidt skuffet hjem bagefter. De forskellige seancer med Skeeter i sjove, drømmelignende situationer fylder egentlig ikke specielt meget i filmen. Der er mange scener, som leder FREM til disse situationer, men disse scener fylder for meget. Der er noget at se og grine ad for de større børn og de voksne, men de mindste får kun momentvise grin, når Skeeter endelig fortæller sine godnathistorier, og når marsvinet Bugsy viser store øjne

Der er ikke noget galt med filmen, og den største af mine drenge morede sig da også storartet, men først og fremmest fordi han kunne følge hovedhistorien om Skeeters forsøg på at vinde hotelkæden tilbage og få sin drømmepige.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer