Beaufort

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Fra 1978 til 2000 havde israelerne en militær enhed på korsridderborgen Beaufort ved den israelsk-libanesiske grænse. Vi ser dagligdagen for soldater og følger tilbagetrækningen fra Beaufort.

I 1948 kom Israel på landkortet. Alligevel må landet til stadighed forsvare sine grænser.

Fra 1978 var israelerne i besiddelse af korsridderborgen Beaufort, som lå tæt ved den israelske grænse i det nuværende Libanon. Vi oplever dagligdagen for soldaterne. De snakker om deres kærester, fortæller om bekendte, der er omkommet tidligere i krigen, de holder sabbat, og når de farlige vagter skal fordeles, er de villige til at melde sig. For israelere er hvert eneste menneske værdifuldt, så de gør sig umage med at prøve at redde de sårede. De tager sig tid til at sørge, når en af kammeraterne er død i kampen.

Det besluttes, at israelerne i 2000 skal trække sig tilbage fra den såkaldte sikkerhedszone, der var etableret i den sydlige del af Libanon. Filmen følger en lille gruppe soldater, anført af den 22-årige kommandør Liraz, i de sidste uger op til tilbagetrækningen, mens Hizbollahs bomber regner ned over området med jævne mellemrum. Det er svært at skulle sige farvel til Beaufort, som har krævet mange af deres kammeraters liv.

I forbindelse med 60-året for staten Israels oprettelse, blev "Beaufort" sendt i tv. Den giver et godt billede af, hvordan hverdagen er for mange israelere i tre år af deres liv. Israelerne er stolte af deres land og vil forsvare det med næb og klør. Filmen, der skildrer krigen, som den opleves fra israelernes side, er på hebræisk og kan i Danmark kun købes med engelske undertekster.

---