Bastarden

Af: Sprint Aagaard Korsholm
I 1700-tallets brutale Danmark kæmper en ensom mand en tilsyneladende håbløs kamp mod heden og overklassen.

INTENS OPLEVELSE AF DE DYBESTE KAMPE I LIVET 

VI er i 1700-tallets Danmark. Heden udgør med sin enorme udstrækning en næsten mennesketom prærie. Trods kongens ordre om, at den skal opdyrkes, er der stadig ingen, der har kunnet vriste afgrøder fra den barske natur.

Men kaptajn Ludvig Kahlen (Mads Mikkelsen) vover ene mand at tage kampen op – og endda at tro sig selv som en sikker vinder med mottoet: "Al jord kan dyrkes." Med kongens velsignelse, men for sine egne få midler bygger han sit hus på heden. Desværre opfatter godsejeren Schinkel (Simon Bennebjerg) heden som sin private ejendom, selv om den tilhører kongen. Så fra dag ét har Kahlen en dødsensfarlig fjende. Handlingen skal ikke afsløres her, men jeg vil beskrive nogle af de ting, du kan glæde dig til i filmen.

Mads Mikkelsen med fuldt register
Ofte er Mikkelsen noget indelukket i sin fåmælte attitude. Sådan begynder han også her, men efterhånden udfoldes mange sider af Kahlens personlighed. Vel til Kahlens egen overraskelse. Fra at stole alene på sig selv og leve aldeles dedikeret til sit livs projekt, blødgøres den barske mand til at se andre og mere bløde værdier i livet.

Klasseforskelle i praksis
Dengang var godsejeren stort set slaveejer. Han kunne voldtage, straffe og endda myrde sine tjenestefolk, uden at han i praksis blev straffet for noget af det. Schinkel fremstilles nærmest som en karikatur af en ung mand, der alene i kraft af sin fødsel i en adelig familie har fået alt serveret uden anstrengelser. Han forstår slet ikke at påtage sig et ansvar for noget. I sine samtaler med Kahlen fortæller han, at hans livssyn er, at alt er kaos. Derfor gælder det bare om at rage til sig og nyde det, man nu kan komme til at gøre. Kombineret med et massivt drikkeri har han udviklet sig til en sand rædsel, der fx torturerer en bortløben tjenestekarl til døde for øjnene af et pigekor. Han håner Kahlen ved at understrege, at den kaptajnsrang, det tog Kahlen 30 års hårdt slid at få, får folk med det rigtige blod i årene efter seks måneder. I løbet af filmen finder vi ud af, at Kahlen faktisk har noget fint blod i årene. Men han er en af utallige bastarder: afkom fra en adelsmands voldtægt af sit tyende. Hans drøm er utrykt i aftalen med kongen: Hvis det lykkes ham at etablere den første koloni på heden, vil han blive adelig og få sit eget gods.

Racisme og overtro
Nogle af de første gæster på Kahlens hedegård er en lille tater-pige (sigøjner), der kommer for at stjæle æg mm. Denne pige spiller mange vigtige roller i filmen. Hun er den, der med sit charmerende udseende, sin finurlige frækhed og sit gebrokne sprog tilfører filmen den humor, der - trods alt det barske - også kan findes på heden. Senere indgår hun i den særegne lille familie, der opbygges på gården, og hun er den, der primært har æren af at tø den baske kaptajns og hedebetvingers hjerte op. Da kongen sender tyske kolonister op for at hjælpe Kahlen, ser de overtroiske tyskere med rædsel på denne mørkhudede taterpige. De erklærer, at hun skal væk, for hun bringer uheld. Hvordan Kahlen takler det, må du selv se.

Præsten
Filmen beskæftiger sig ikke meget med tro. På det tidspunkt var det med lov påbudt at være kristen, så det var alle borgere i princippet. Men bemærkelsesværdigt er det, at den lokale præst (Gustav Lindh) bliver Kahlens første støtte blandt det etablerede borgerskab. Han følger trofast med i Kahlens kamp hele vejen igennem – både med sine hænder og med sine ord. Man kan ane en underliggende kritik af det herskende styre og dets ukristelige behandling af mange typer mennesker. Den etablerede kirke var en del af kongens magtapparat, men lokale præster kunne godt leve deres eget lille oprørsliv – til en vis grænse.

Kærligheden
Krig kender Kahlen meget til, men kærlighed kniber det med. Han får dog via ret så barske omstændigheder en kampfælle i Ann Barbara (Amanda Collin), hvis mand myrdes af Schinkel. Barbara og Kahlen tager den lille taterpige til sig og danner en slags familie. Her udklækkes så meget kærlighed i kaptajnen, at da han til sidst står i valget mellem at få sin drøm til at gå i opfyldelse og at give afkald på det hele for kærlighedens skyld, træffer han sit livs valg. Se selv, hvordan det ender – men vær ikke skuffet, hvis du må forlade heden uden at have fået svar på alle ting.

Filmen rummer nogle meget voldelige scener, der dog aldrig udpensles, men bestemt heller ikke skjules. Seksuelt samliv skildres smukt og ikke udpenslet.

Fattigdom var dengang ofte et spørgsmål om liv og død, ligesom det desværre stadigvæk er det i en stor del af verden. Det at opleve sultens grå spøgelse liste rundt omkring hovedpersonerne hele tiden, er for mig noget af det, der giver filmen en smertelig dybde i dens udtryk.

Morale
Tja, noget af filmens morale ligger vel lige til: klasseforskelle, raceforskelle og andre systemer, der deler mennesker op i klasser, er af det onde. Dem, der lider under det, kan vælge at bøje sig og leve under modbydelige vilkår eller gøre oprør og højst sandsynligt miste livet. Men hvis ingen vover at kæmpe imod, hvordan kan man så tro på, at det vil ændre sig? En anden morale er vel, at hvis man kombinerer stædighed og kløgt med den kraft som desperation giver, så kan man nogle gange udrette det utrolige. Kahlen griber den eneste chance, han nogensinde vil få for at stige i graderne. Men han bygger ikke det hele på vilje, han har et hemmeligt våben med fra Tyskland. Et våben, hedens magre jord må bøje sig for.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---