Bare sammen

Af: Per Breindahl
Postkortsælgeren, rengøringsdamen, kokken og den gamle dame med kattene. Almindelige mennesker. De er omkring os hele tiden. Stop op, se mennesket bag facaden, det kræver ikke så meget: Vær sammen, bare sammen...!

Camille har vendt sin overklassefamilie ryggen og taget et rengøringsjob. Philibert, en intellektuel aristokrat med våbenskjold på tallerknerne, har store mindreværdskomplekser på grund af sin stammen. Franck, en overfladisk kvindebedårer, har et stort hjerte for sin gamle mormor. Og mormor Paulette har sine katte, sine fugle, sin have og sit store barnebarn.

De fire meget forskellige personligheder kunne leve hver for sig i ensomhed – midt i storbyen Paris. Men Camille bryder isen og inviterer Philibert fra stueetagen på picnic på kvistværelsets gulv. Da Camille kort efter bliver syg, tager Philibert sig af hende og tager hende med ned i sin meget store lejlighed, hvor hun møder Philiberts logerende Franck. Gennem Franck møder hun også hans elskelige gamle mormor, Paulette.

Herefter flettes de fire personers liv sig sammen – som en tegning dannet af fire forskellige farver. De kan være smukke hver for sig, men de folder sig først rigtigt ud og bliver en flot tegning, når de er sammen.

Filmen viser os, at bag de tilsyneladende mange almindelige mennesker, der omgiver os, er ingen alligevel helt almindelige, når vi lærer dem at kende. Bag hverdagsoverfladen kan skjule sig et stort menneske med store talenter: En tegner, en skuespiller, en madkunstner eller en stor dyreven.

Filmens morale – som jeg oplevede det – er, at det slet ikke er så svært at opleve disse sider hos andre, at blive inviteret indenfor og se deres sande jeg. Man skal bare give sig tid sammen med dem, tid til at være sammen, bare sammen.

Men det er ikke så let bare at være sammen. Når man bliver inviteret indenfor i andre menneskers liv, kan dybere følelser opstå. Det kræver mod at give slip, lade den sidste maske falde og lade et andet menneske komme helt tæt på – så tæt, som kun to, der elsker hinanden, kan komme.

Filmen vil vise os, at vores sande værdi som mennesker afhænger af, hvordan vi behandler hinanden. Den minder os om at lukke hinanden ind i vores liv – og turde udvise modet til at træde helt tæt på.

Filmen var lidt langsom om at komme i gang. Under første halvdel var jeg noget i tvivl om, hvor den egentlig ville hen. Men lige så stille blev de fire hovedpersoner i filmen, de fire farver i tegningen, til et hele. Og fra filmens point-of-no-return gik det stærkt: Ligesom "Bare sammen" var allerbedst, var den slut.

En rigtig fornøjelig lille film med en god morale. Men ikke en film, der bliver hængende i erindringen længe. Men om ikke for andet, bør man se filmen på grund af Audrey Tautou, der spiller Camille. Hun løfter enhver film, hun medvirker i! Audrey Tautou er især kendt for sin rolle som Amélie i filmen Den fabelagtige Amélie fra Montmartre.

---