BARBIE I DEN VIRKELIGE VERDEN
I Barbie-land er hver dag perfekt og vidunderlig. Her bor "stereotypiske Barbie" i sit drømmehus ved siden af de andre Barbier, og hver dag er lige så perfekt som den forrige. Dog begynder Barbies verden at smuldre, da hendes hverdag bliver gradvist mindre perfekt, fordi hun pludselig døjer med ting som tanker om døden og appelsinhud. For at alting kan blive perfekt igen, er hun nødt til at opsøge det barn, der leger med hende i den virkelige verden. Og Ken tager med.
Til forskel fra, hvad Barbie er vandt til i Barbie-land, så er livet i den virkelige verden langt fra en dans på roser. Hun bliver gang på gang chokeret over, hvor hårdt det er bare at være til som kvinde i en verden styret af mænd. Ken er derimod ekstatisk over at opleve en mandsdomineret verden, hvor selv fremmede mennesker anerkender ham, han føler sig selvsikker, og hans værdi består ikke kun i, om Barbie lægger mærke til ham.
Høj produktionskvalitet
Filmen er visuelt virkelig flot og Barbie-pink, så det halve kunne være nok. I Barbie-land skal alting forestille legetøj, og det er de lykkedes godt med. Der har garanteret været taget adskillige filmsets i brug med særligt fremstillede rekvisitter og kostumer til forskellige scener, og det har i dén grad givet pote. Derudover er det en rigtig fed detalje, som kan være værd at lægge mærke til, at karaktererne i ny og næ bevæger sig lige så stift og kejtet som Barbie-legetøj.
Margot Robbie og Ryan Gosling som Barbie og Ken er filmens absolutte højdepunkter. Det er en fryd at opleve to så gode skuespillere spille over for hinanden i så overgearede og karikerede roller. Der foregår ikke ret meget mellem ørerne på hverken Barbie eller Ken den første time, og det er rendyrket humor.
Feminisme og patriarki
Filmen behandler nogle tematikker, der i høj grad bunder i skellet mellem mænd og kvinder. Historien har som sådan ikke nogen skjult agenda, men i høj grad en politisk diskurs. Det kan godt blive temmelig slidsomt, at man får stoppet over-stereotypificerede og radikale politiske budskaber ned i halsen hvert tiende minut. Et gennemgående element – og dog et af filmens bedste humoristiske virkemidler - er for eksempel, at størstedelen af de mandlige karakterer – både i Barbie-land og den virkelige verden - er ynkelige og fjogede.
Selvom det ofte går hånd i hånd med filmens temmelig værdibaserede tematikker, og at det til tider virkede mere end oplagt, så kom den ikke på noget tidspunkt ind på seksualitet eller køn. Den koncentrerede sig derimod mere om at fremføre det opstillede skel mellem mænd og kvinder, i stedet for at skeje ud og inkludere andre mindre vedrørende emner.
På trods af, at filmens censur er sat til 7 år, er det de færreste børn, der vil få noget ud af at se den. Der er slet ikke noget galt i at tage sine børn med i biografen og se den, men filmens meget voksne temaer og mængden af dialog vil uden tvivl kede de fleste i børnealderen.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.