Barabbas (serie)

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En miniserie, der fortæller om Jesu død og opstandelse set gennem en forbryder og tvivlers øjne. En påskefilm, der både underholder og er velegnet til samtale om tro og tvivl.

PÅSKEN - ET SPØRGSMÅL OM TRO

Barabbas – en kampplads mellem tvivl og tro
Handlingen begynder i Israel i tiden kort før Jesus bliver korsfæstet. Vi introduceres for hovedpersonen Barabbas (Billy Zane). Hele sit liv har han levet efter mottoet: den stærkeste overlever og bliver måske endda rig! Barabbas er ekspert i vold og røveri, mens han til gengæld stiller sig helt uforstående over for dem, der tror på den omvandrende jødiske mirakelmager, Jesus fra Nazaret. Både Barabbas og Jesus står nu sammen med den romerske statholder i Jerusalem, Pontius Pilatus (Filippo Nigro) ved påskehøjtiden. Begge er dødsdømt – men ifølge traditionen må folket få én frigivet ved påsken. Pilatus giver dem valget mellem Jesus og Barabbas. De vælger Barabbas, der resten af sit liv derfor må leve med mindet om, at Jesus døde, for at han kunne leve.

I resten af mini-seriens 183 minutter følger vi Barabbas, der på mange måder konfronteres med troen på Jesus som Messias, verdens frelser: gennem hans kæreste, Ester (yndefuldt spillet af Christina Capotondi), gennem de første tilhængere af Jesus, gennem zeloterne, der venter på en messias, der med sværdet i hånd vil befri dem for den romerske besættelse, og endda gennem Pilatus og hans kone. Ligesom i romanen af Pär Lagerkvist fra 1950 følger vi hele tiden Barabbas' kamp for at prøve at forstå denne tro på Jesus. Han kan ikke selv tro, men kan heller ikke løsrive sig fra fascinationen af Jesus og troen på ham. Om filmen på det punkt ender lige så sort som romanen, må man selv se efter.

De første kristne
Filmen er samtidig dels en skildring af Jesus fra Nazaret, som vi møder en del i filmens begyndelse, og dels især en skildring af de første, der troede på ham efter hans opstandelse. Troede så meget på ham, at de hellere ville gå i døden under den romerske forfølgelse end afsværge deres tro. De står som modstykket til det, Barabbas ellers har bygget sit liv på. De står for kærlighed frem for had. Opofrelse frem for hævn. Gavmildhed frem for at rane til sig. Troen på et evigt liv, hvis værdi langt overgår livet på jorden. I modsætning til Barabbas fremstilles de for det meste som 100% overbeviste med en klippefast tro. Måske er det filmens svaghed, at det ikke skildres, hvordan tvivlen også har været hos dem.  Godt nok mærkes der tvivl hos Lazarus, da Barabbas taler med ham, efter at Jesus har kaldt den døde Lazarus levende ud af graven. Men generelt er troen så stærk, at Barabbas slet ikke magter at forestille sig, at han kan få den – eller lykkes det mon til allersidst?

Spændende drama
Da først vi har fået indledningsscenerne med landskaber og andet miljø på plads, tager filmen fart med mange intriger, kærlighedshistorier og dramatiske episoder med en del strube-snitten og steninger. I modsætning til flere andre film, der tager trosmæssige temaer op, er filmens underholdningsværdi i top, hvilket blandt andet Billy Zanes præstation bidrager meget til. Filmen er således en udmærket underholdning i påskeferien. Samtidig er den en oplagt mulighed til at få genopfrisket det centrale i den kristne påske. Hvis den ikke havde været så lang, havde den også været velegnet til en filmaften, hvor man efter at have set filmen, samtaler om tro og tvivl. Men måske kan man lave to aftener med den, for der er så mange ting at tale om. Ikke alene hovedtemaet om tro og tvivl, men fx også disse glimt fra filmen, der giver stof til eftertanke og samtale:

- Judas, der forrådte Jesus, siger til Barabbas, at han gjorde det, fordi han var overbevist om, at Barabbas var Messias. Barabbas var jo sværdets mand, mens Jesus kun brugte ord.

- Og: Til sidst i filmen møder Barabbas apostlen Peter og den unge Markus, der er ved at nedskrive beretningerne om Jesus. Her får vi et bud på, hvordan denne afgørende del af Bibelen blev til.

---