Asteroid City

Af: Christoffer Winther West
Klare pastelfarver og et væld af store skuespillere fortæller historien om tab af livsvilje og modet til at genoptage, hvor man slap.

HVORDAN VÅGNER MAN FRA EN DRØM?

Filmen "Astroid Cit"y handler grundlæggende om at vågne fra en drøm, selvom man aldrig er faldet i søvn. Men da det er et meningsløst referat, er det måske mere korrekt at sige, at den handler om den nylige enkemand Augie Steenbeck (Jason Schwartzman), hans familie og den , der vækker en lille by og de mennesker, der er sammen med dem.

Helt konkret er de på besøg i byen Asteroid City, da sønnen skal deltage i konkurrencen Junior Stargazers. Augie Steenbecks kone er død tre uger tidligere, og da det rigtige tidspunkt aldrig indtraf, har han ikke fået fortalt deres børn om dødsfaldet. Mens faren er den egentlige hovedperson, så møder vi selvfølgelig også resten af familien og får et indblik i, hvordan de hver især bearbejder den sorg, det er at miste en, man havde kær.

En klassisk genkendelig fortællestil
Instruktøren Wes Anderson har sin helt egen fortællestil, og kendere vil kunne nikke genkendende til de statiske billeder og rammerne i filmens billedkomposition. Det er med til at give den klassiske skæve stemning, som man elsker eller elsker at hade. Som noget nyt har farverne fået en større betydning og er denne gang med til at understrege rammefortællingens metaunivers og den metaforiske drøm, karaktererne gennemlever. For man skal ikke tage fejl af, at Wes Anderson og medforfatteren Roman Coppola har oppet kompleksiteten af narrativets struktur, og dermed også skabt en fortælling, mange mennesker ikke vil have tålmodighed til. Væk er den simple eventyrlige fortælling fra Fantastic Mr. Fox, Moonrise Kingdom eller The Grand Budapest Hotel - i stedet får vi en mere moden udgave af en simpel og grundlæggende fortælling om at miste et menneske, man har kært.

Når det så er sagt, er manuskriptet af vanvittig høj kvalitet, og produktionsværdien er eminent. De store navne i Hollywood har længe stået i kø for at arbejde sammen med Wes Anderson, og det kan næsten virke komisk, at skuespillere som Tilda Swinton, Adrien Brody og Tom Hanks spiller små biroller. Der er kælet for alle detaljer, og den største kritik herfra er, at der er så mange små finurligheder, at man ikke kan få det hele med første gang, man ser den. Men hvor dårligt er det lige?

Eksistentialisme i popkulturen
Filmen er grundlæggende bygget efter en eksistentiel model, hvor individet er i krise og møder en begivenhed, der fordrer en revidering af livet og dets interesser. Hvad denne begivenhed er, er ikke en stor hemmelighed, men for at undgå spoilers vil jeg ikke komme ind på det her. Det skal dog siges, at det kaster filmen ud i en tilnærmet absurd symbolisme, som ikke alle mennesker vil finde interessant. Ligeledes er det fint at sige, at den ikke indeholder noget etisk problematisk såsom blod, vold eller sex - men den er så vanskelig at forstå, at mange nuancer vil flyve hen over hovedet på de fleste børn og teenagere.

Der er så meget vi ikke ved
Personligt tilhører jeg kategorien af dem, der elsker Wes Anderson og den måde, han fortæller historier på, men jeg synes ikke altid, han rammer rigtigt. Det synes jeg, han gør denne gang. Hvor de sidste par film, han har lavet, enten har manglet en grundlæggende fremdrift i fortællingen, eller simpelthen ikke har haft nok på spil, så har han med "Asteroid City" skabt en film, der fortæller historien om den livsændrende sorg, hovedpersonen føler. Som skuespilleren, der spiller skuespilleren, der spiller Augie Steenbeck spørger - hvorfor brænder jeg min hånd i akt 3? Han ved det ikke, og sådan er det også nogle gange med sorgen.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---