Arven

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek
Christoffer står i et stort dilemma. Skal han vælge lykken og kærligheden, eller skal han overtage ledelsen af sin fars firma.

Den anden film i Per Flys trilogi om det danske samfund sætter spot på samfundets overklasse. Hvis filmen taler sandt, lever den til fulde op til forestillingen om, at der er koldt på toppen. Et kynisk spil om magten i familiens firma udspiller sig, efter at firmaets patriarkalske forretningsmand og ejer dør.

Sønnen Christoffer, der spilles af Ulrich Thomsen, tilhører fjerde generation i en familie, der står bag Stålvalseværket Borch Møller A/S. Han lever lykkeligt sammen med sin Maria i Stockholm og har derfor ikke lyst til at overtage ledelsen af virksomheden efter faderens selvmord. Men den sociale arv er lige så tung som det metal, der støbes på det gamle værk. Christoffer står i et stort dilemma, et dilemma der er omdrejningspunktet i filmen. Skal han vælge lykken og kærligheden, eller skal han give efter for moderens pres og omverdenens forventninger om at overtage ledelsen af firmaet.

Christoffers endelige valg er hans eget og afsløres først, da han står foran en stor flok medarbejdere på stålvalseværket og skal fortælle om firmaets fremtid. Christoffers valg får store personlige konsekvenser for ham og viser et ikke særligt flatterende billede af virksomhedsejere i dagens Danmark. Filmen er muligvis og forhåbentlig overdrevet på dette punkt, men der er utvivlsomt en del menneskelige omkostninger forbundet med at påtage sig ansvaret i en milliardvirksomhed.

"Arven" sætter spot på den sociale arv i en ende af spektret, vi ikke er så vant til at tænke på, nemlig overklassens sociale arv. Den, der gør, at man synes, det er helt naturligt at arbejde 25 timer i døgnet, barrikadere sig bag sin slipseknude og forvente alt af sin kone og familie uden at kunne give andet end materiel velstand tilbage. Den, der gør, at man påtager sig ansvaret for tusinder af ansattes skæbne, at man er parat til alt for at forvalte familiearven, formuen, firmaet, virksomheden videre i den rigtige ånd og med det rigtige resultat.

Filmens dokumentaragtige tilgang kan virke lidt besynderlig, men er med til at skabe en halvkold og kynisk stemning. Det har utvivlsomt været Per Flys mening, at vise, at der bag materialismens bonede gulve, velklædte ledere og hårdtarbejdende familiefædre gemmer sig stor ensomhed og mange afsavn.

De andre film i trilogien er Bænken og Drabet.

---