Aquaman

Af: Carsten Riis Jensen
Filmen om superhelten Aquaman er flot underholdning på stor skærm, men mere er der egentlig ikke at komme efter.

SUPERHELT SOM HAVENES KONGE

Superhelten Aquaman mødte vi i en spillefilm første gang i Justice League, hvor han slår sig sammen med blandt andet Superman og Batman. I filmen "Aquaman" ser vi, hvordan Aquaman bliver til den superhelt, han er, og hvordan han modvilligt kæmper sig frem til at blive Havenes Konge.

Farverigt nonsens
Jeg vil sige, at "Aquaman" er meget farverig. Den tager sig godt ud på en stor skærm. Der er brugt ufatteligt meget CGI til at skabe en verden under havet. Men det er samtidig også en omgang farverigt nonsens. Det er overdrevet og mange scener virker ret fjollede; især forsøgene på humoristiske one-liners og de gange, hvor moderne popmusik lige skal peppe nogle scener op til det unge publikum.

I bund og grund er karakteren Aquaman fremstillet som en øldrikkende slagsbror, og det er faktisk i netop de scener, han fungerer bedst. Straks han kommer under vandet, og møder sine mange og store fjender, er han ikke nær så "interessant."

Men det er i sig selv en flot oplevelse at se, hvordan filmskaberne forestiller sig det sagnomspundne Atlantis i al sin pragt. Dog virker mange af scenerne rent visuelt, som om de foregår ude i rummet. Ja, håret bølger, så man forstår, at de er i vand, men de store ubådslignende fisk og kampmaskiner ser mere ud, som om de svæver ude i rummet end under vand.

De slemme mennesker
Er der noget at komme efter i filmen, hvis man leder efter en morale? Ja, og det handler om, hvordan vi mennesker ødelægger miljøet og havet i særdeleshed. Der vises scener med flydende affald, og det gøres klart, at vandfolkene i Atlantis føler sig berettigede til at bekæmpe menneskene netop, fordi de forurener og ødelægger havene.

Er du til farverig DC-superhelteaction med primært fokus på at vise, hvor meget man nu kan med CGI, så er "Aquaman" 2 timers udmærket underholdning. Men mere er der egentlig heller ikke at komme efter.

---