Antebellum

Af: Christian Riis Jensen
En film om sorte amerikaneres kamp for ligestilling. Filmens ene del er er som taget ud af romanen Onkel Toms Hytte, mens anden del foregår i et mere nutidigt storbymiljø.

LANGTRUKKEN SKUFFELSE 

Filmen foregår i Sydstaterne i et raceopdelt USA, hvor vi følger det ubarmhjertige liv i en bomuldsplantage. Slavinden Eden og de andre slaver lever i konstant frygt for de hårdhændede hvides behandling – en behandling som indebærer både brutal vold og voldtægt.

Det er måske værd at nævne, at mine høje forventninger til filmen medførte, at den skuffede mig voldsomt. Jordan Peele, der er mest kendt for sit arbejde som skuespiller i comedy, har to film på sit CV som producer; filmene "Get Out" og Us. I de to film formår han at jonglere med genrerne horror og thriller, hvor der bliver spillet meget på psyken gennem spænding og mystik. På filmens plakat stod der: "Fra produceren bag Get Out og Us", hvilket skabte høje forventninger hos mig. Det viser sig at være en total misforståelse, for Jordan Peele har absolut intet haft at gøre med filmen. Hvad Peele formår at gøre rigtig godt i sine to film, mislykkes "Antebellum" fuldstændig med.

Black Lives Matter
Filmen berører emner, der senest er set og stadig ses i USA, hvor kampen for sorte amerikaneres rettigheder og Black Lives Matter-bevægelsen fylder enormt meget i de amerikanske medier. Halvdelen af filmen drejer sig om undertrykkelse, tortur og mishandling af sorte slaver på en bomuldsplantage, mens den anden del forgår i et mere moderne storbymiljø, med konstante antydninger af diskrimination og racisme.

Den ene halvdel af filmen er som taget ud af romanen Onkel Toms Hytte, mens den anden udelukkende reflekterer over, hvor meget af den daværende racisme, der stadig findes i dag. Filmens titel, Antebellum, betyder ”før krig”, med særlig hentydning til den amerikanske borgerkrig.

Hvad der skulle have været en øjenåbner for publikum, ender med at blive platte sammenligninger. Formodet diskriminering og løftede øjenbryn over White Privilege bliver i filmen eksempler på levn fra tiden før borgerkrigen. Den faktiske racisme stammer fra filmens "skurke", som er meget karikerede og radikaliserede.

Mystik og spænding dør langsomt
Der bruges uendelig lang tid på - sådan føles det i hvert fald - at opbygge to sider til samme historie. Over halvdelen af filmens spilletid består af ufatteligt langtrukne scener, der skal opbygge et scenarie, der aldrig ender med at være spor gribende eller spændende. Hverken scenerne fra bomuldsplantagen eller i storbymiljøet formår at gribe publikum med gys eller spænding.

Bomuldsplantagen indeholder et utal af scener, der både skal visualisere, hvad sorte slaver gik igennem på den tid, men har også til formål at chokere seeren. I forsøgene på at ramme historisk akkuratesse og samtidig ryste seeren i sin grundvold, mister scenerne fuldstændig deres relevans, og man efterlades følelseskold over for sagens alvor. Der er ikke noget egentligt budskab med det hele, og der er ikke et spor af karakterudvikling, så man efterlades blot med en bunke torturporno af de sorte slaver, som faktisk blev groft mishandlet dengang.

Historien bygger urimeligt langsomt op til, at der hen imod filmens slutning er et stort plot-twist, som desværre falder fuldstændigt sammen på bekostning af en klimatisk slutning. Dertil kommer, at filmens mange afstikkere i alverdens retninger ødelægger enhver form for spænding eller mystik.

Kan ses på blockbuster.dk.

---