Ant-Man and the Wasp

Af: Christian Riis Jensen
Ant-Man and The Wasp er en udmærket Marvel-film. Ganske underholdende, men ikke noget, man klapper vildt i hænderne over.

SUPERHELTE UDEN SUPERKRÆFTER  

Ant-Man & The Wasp (direkte oversat: Myre-mand og Hvepsen) er den slags superheltefilm, hvor der ikke er snak om magi, mutering eller rumvæsner. Ligesom Batman og Iron Man har de evner, der kvalificerer dem til at være superhelte. Ant-Man og hans partner The Wasp har højteknologiske dragter, der kan formindske og forstørre dem alt efter behov. Dog kan de på trods af myrestørrelse stadig tæve deres fjender, der kaotisk danser rundt i forvirring. Derfor drejer rigtig meget af filmen sig om teknologi og videnskab, eftersom det er deres vigtigste middel i kampen mod eventuelle fjender.

Frø- og fugleperspektiv
Hovedkarakterernes evne til at formindske og forstørre sig i givne situationer giver filmen mulighed for at skifte perspektiv, alt efter hvilken situation de befinder sig i. Karaktererne benytter evnen til deres fordel, så lige pludselig bliver størrelsesforholdene ændret, mens de er midt i slåskampe mod fjender. Filmeffekterne gør blandt andet kampscener underholdende og gribende - også når de skal fra punkt A til B.

Højt bundniveau
Filmen byder på mange gode elementer, som har gjort Marvels filmunivers temmelig populært, men dertil følger også en række svagheder. For at lægge ud med det positive, så fungerer den lille familie-trio bestående af Ant-Man/Scott (Paul Rudd), Hank (Michael Douglas) og Hope/The Wasp (Evangeline Lilly) rigtig godt. Deres ”kæreste, svigerfar og svigersøn-dynamik” får filmen til at føles ægte. Dertil kommer filmens første større minus. Humoren fungerer opbyggende på mange punkter, men også nedbrydende på så mange andre områder. Humoren er somme tider ringe og malplaceret, hvilket ødelægger både seriøse og sentimentale scener.

Skurken i filmen er den mystiske Ghost, som filmen gør en stor indsats for, at seerne skal sympatisere med. Men det mislykkes, da det virker anstrengt - potentialet i karakteren udnyttes langt fra nok. Der bliver lagt an til et etisk dilemma, da Ghost har mulighed for at slippe af med sin egen forværrende tilstand ved at begå et mord, men der bruges ikke mere end ét enkelt minut på overvejelse af dilemmaet. Ghost bliver slet ikke den "bærende skurk", hvilket filmen forsøger at kompensere ved også at involvere kriminelle og FBI, så Ant-Man og The Wasp faktisk er oppe imod tre modstandere.

Filmen er ikke synderligt vigtig at se, hvis man ønsker at få historisk sammenhæng med de øvrige Marvel film. Men som sagt er det en ganske fornøjelig toer.

---