Annabelle 2: Skabelsen

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En flok forældreløse piger får ophold i et stort hus og oplever det i begyndelsen som opfyldelsen af en drøm. Men drømmen bliver hurtig til et forfærdeligt mareridt.

EN VIRKLIG GYSER

Den unge katolske nonne, Charlotte (Stephanie Sigman) har ansvaret for en flok forældreløse piger. Hendes glæde er stor, den dag et ældre ægtepar - Esther og Samuel - inviterer dem til at bo i deres store hus ude på landet. I begyndelsen er alt idyl. Men hurtigt begynder underlige ting at ske, og snart jages pigerne af en forfærdelig magt, der ønsker at opsluge dem alle. Esther og Samuels dystre fortid begynder at blive oprullet for pigerne, der efterhånden bringes til at indse, at huset er besat, og at eneste redning er flugt. Men kan de nå det, før det er for sent?

Når man i en fyldt biografsal oplever udbredte nervøse grin i pauserne mellem gysene, ved man, at her har instruktøren virkelig formået at tage sine tilskuere ved hjertet og hive dem rundt i uhyggens rutsjebane. Selv om jeg tør rose mig af at have set mange "gysere" uden at gyse ret meget, så hoppede jeg noget i sædet over denne film. Ikke fordi den brugte nye animationsteknikker eller nye plot. Den brugte simpelthen bare de gode gamle elementer på en mesterlig måde!

En toer der er etter
Vi, der har set filmen "Annabelle" fra 2014, ved, at det er navnet på en meget uhyggelig dukke. Her i "Annabelle 2" får vi historien om denne dukkes tilblivelse. Samuel er dukkemager og har både lavet selve dukken og været med til at give den dens dæmoniske indhold. Man kan sagtens se "Annabelle 2" uden at have set den første film – men det er klart, at det er et plus at kunne se brikkerne fra "Annabelle" falde på plads her i "Annabelle 2". Man siger, at det er svært at lave en toer, der lever op til den første film. I dette filfælde er det dog lykkedes til fulde.

Hovedpersonen i filmen er pigen Janice (Talitha Bateman), der er delvis lammet i det ene ben på grund af polio. Hun og hendes hjerteveninde Linda (Lulu Wilson) har svoret en ed på aldrig at ville skilles. Men Janice får desværre en anden ven i huset, mens de raske piger løber rundt og leger udenfor. Hele gruppen af forældreløse piger spilles ret godt af de forskellige skuespillere. Gyseren er en genre, hvor børn og unge ofte spiller følelserne meget overdrevet og kunstigt, så det er en nydelse at opleve nogle forholdsvis ægte karakterer i denne film.

Dæmoner og ånder
Jeg ønsker ikke at afsløre hele plottet, men bliver dog nødt til at nævne nogle ting nu, for at kunne belyse filmens univers. Så er du advaret. Hele miljøet er skildret som et godt, katolsk miljø, hvor man går i kirke og beder til Gud. Der er varme i denne kristendom: man finder kærlighed, humor og alvorlig tro i den skønne blanding, som de fleste kristne forhåbentlig oplever i deres menighed. Og alligevel sniger det dæmoniske sig ind i denne gruppe kristne. Deres måde at prøve at beskytte sig på og at bekæmpe det onde, er desværre ikke skildret realistisk.

I virkelighedens verden har vi Gud ske lov væsentligt bedre våben mod det onde. Men filmen blev jo heller ikke så spændende, hvis det gik for nemt med at få has på ondskaben. Derimod skildrer filmen uhyggeligt præcist en meget realistisk vinkel på forholdet mellem mennesker og dæmoniske magter. Nogle i filmen klarer sig langt bedre i kampen mod dæmonen end andre gør. Hvad er forskellen? Dem, der bukker under, er alle personer, der har åbnet sig for det dæmoniske. Deres motiver kan være meget forskellige, men de oplever det alle sådan, at deres længsler måske kan blive opfyldt, hvis de indleder et forhold til denne "magt", som de i begyndelsen ikke opfatter som dæmonisk – om end der helt sikkert burde være nogle alarmklokker, der ringede i hovedet på dem. Men disse klokker overdøves af den voldsomme længsel efter noget, ingen tilsyneladende kan give dem. Blandt andet spiller det i dagens Danmark så kendte fænomen med "Ånd i bedstemortøj" en stor rolle i filmen. Fænomenet betegner, at man søger kontakt med noget, man i begyndelsen er overbevist om, er ens afdøde bedstemors ånd. Men efterhånden finder man (forhåbentlig) ud af, at det er en ganske anden slags ånd, der er ved at skaffe sig adgang til ens sind. Kunne filmen jage folk en skræk i livet for at opsøge den slags, er det et stort ekstrabonus. Men først og fremmest er det en forrygende skrækfilm – nyd den, hvis du tør!

---