Angel-A

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen
Englen, luderen Angela er ikke særlig engle-agtig, men skal redde småsvindleren André.

"Angel-A" har i det mindste én god pointe.

Det er faktisk forfriskende at støde på en film, som fortæller om det himmelske ærinde, der ligger i, at vi må elske os selv sådan, som vi er skabt, før vi kan møde andre med omsorg og kærlighed. Hvis bare det så var det eneste "Angel-A" ville. Det er det desværre ikke.

Historien, som foregår i det centrale Paris, handler om André, en stakkels algiersk/fransk/amerikansk småsvindler, der skylder penge til højre og venstre. Han er konstant på flugt fra de tæskehold, der er sendt ud for at afkræve ham pengene, og en dag beslutter han sig for at tage sit eget liv. Han vil springe ud i Seinen og gøre en ende på det hele.

Inden han gør det, anklager han Gud. "Hvorfor har du forladt mig," spørger han himlen og tilføjer: "Hvorfor svarer du mig aldrig?"

I selv samme øjeblik opdager han en høj, smuk blondine, der tilsyneladende er ude i samme ærinde som ham. Hun springer, og André føler sig tilskyndet til også at springe – ikke for at dø, men for at redde den smukke kvinde. Pludselig, ved at redde hende, kan hans liv få mening. Senere hen viser det sig, at hun er kommet for at redde ham.

Kvinden er nemlig ikke en hvilken som helst kvinde, men en engel, sendt fra Gud, der altså alligevel svarede. Hendes (symbolske) navn er Angela (angel = engel). Udover at hjælpe André ud af sin pine skal hun også lære ham at turde og kunne elske det gode, der bor i ham.

Luc Besson er en af de få franske instruktører og filmproducenter, der har formået at få et mainstreamgennembrud i den øvrige verden. Med en finger i film som "Subway", "Det Femte Element", "Nikita", "Taxi" og "Léon" har han været med til at skabe mode og opmærksomhed om den franske filmindustri. Et par af hans film har også fået den tvivlsomme ære af at få amerikanske "remakes".

Besson har tidligere filmatiseret "The Messenger" om Jeanne d’Arc, og har dermed også før kredset om emner med religiøst indhold. Dén film blev kritiseret for at være for distanceret fra Jeannes kristne tro, og man kan indvende det samme over for "Angel-A". Det virker ikke som om Besson selv har nogle aktier i en tro på engle eller Gud, og derfor bliver filmen en underligt fraværende stiløvelse, som aldrig når til bunds i de eksistentielle problematikker, der behandles. Der introduceres nogle interessante emner – om lidelse, ensomhed, menneskeværd; om skyld, tilgivelse, skam og om at turde leve med sin fortid – men det kaster ingen umiddelbar eftertanke af sig i filmen. Skytsenglen Angela kunne have været en interessant figur, men det er som om instruktøren ikke helt ved hvad han skal gøre med en engel i sin film. Så Angela bliver alt for menneskelig. Det er naturligvis ment som en provokation at hun er udstyret som luder, drikker som en svamp, ryger og slår en proper næve, men en sådan fremstilling er set før; udover at den er forfejlet, er den også kedelig - og selvom det er bevidst, at englen ikke er særlig engle-agtig, tager det luften ud af hele historien. Som om det ikke var nok, klistres der også en kedsommelig kærlighedshistorie på filmen, og man behøver bare at lægge to og to sammen for at forudse, hvordan det hele ender.

Jamel Debbouze (Den fabelagtige Amélie fra Montmartre, "Hadet", "Asterix") med det uforglemmelige gummiansigt bliver på fremragende vis ét med den rastløse og ulykkelige figur André. Danske Rie Rasmussen kan med sine mange fagter slet ikke matche ham som Angela i en film, hvis sort/hvide billedside er uovertruffen og storslået, men som i virkeligheden er noget af en skuffelse. Der findes én uforglemmelig og skøn scene, hvor Angela lader André se, hvem han virkelig er, men overordnet fungerer blandingen af drøm og virkelighed ikke, selvom Paris ser fantastisk godt ud. Smuk, som den måtte være, er "Angel-A" kort og godt ikke nogen god film, men sådan en rigtig træls snobbet film, der poserer som cool og smart, men som i virkeligheden på grel facon svigter sit potentiale.

Og det er ærgerligt – for det er altså ikke særlig tit, der bliver lavet film om engle ...

Spørgsmål
Hvorfor insisterer "Angel-A" på, at det er nødvendigt, man elsker sig selv, før man kan elske andre?

Hvilke styrker i kærligheden ønsker filmen at pege på?

Filmens engel opfører sig ikke som én, og der findes mange fordomme og antagelser om, hvad engle er og gør. Hvad siger Bibelen egentlig om engle?

---