Amy

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek
Den lille pige Amy er blevet traumatiseret af sin berømte fars tragiske dødsfald.

I nogle film fungerer det godt, at der ikke er så meget handling. Det kan give os mulighed for at komme tæt på filmens personer og give et spændende indblik i, hvordan mennesker tænker. Andre film savner helt åbenlyst handling og formår ikke at udnytte en langsom fortællestil til at give et grundigt og interessant indblik i hovedpersonernes følelsesliv. Denne film tilhører, efter min bedste overbevisning, den sidste kategori.

Den lille pige Amy har for nogle år siden overværet sin fars tragiske død. Faren var en berømt rockstjerne, der turnerede jorden rundt og gav udsolgte koncerter foran tusindvis af fans. Men en dag under en udendørskoncert dør han på tragisk vis, hvilket overværes af hans lille datter Amy. Farens dødsfald fører til, at Amy bliver døvstum, eller i hvert fald optræder som sådan.

Amy bor nu sammen med sin mor på en gård langt fra lands lov og ret. En dag dukker to fra socialforvaltningen op og vil have Amy med sig. Moren sætter sig dog til modværge med en greb og får på den måde truet de to til at forlade gården. Hun er dog godt klar over, at hun bliver nødt til at flygte med Amy, hvis hun fortsat ønsker at leve sammen med hende. Så de to flygter til et usselt kvarter i udkanten af en storby, hvor de lejer sig ind i et gammelt faldefærdigt hus med "originale detaljer", som sælgeren så poetisk udtrykker det. Det ses hurtigt, at kvarterets borgere bestemt ikke hører til Guds bedste børn, og smårapserier, hustruvold og så videre hører til dagens orden her.

Vi følger nu Amys liv, der ikke har det store indhold. Hun viser tegn på, at hun er ved at blive sindssyg, da man flere gange ser hende sidde og vippe frem og tilbage. Moren er naturligt nervøs for sin datters helbred, men hos lægen får hun at vide, at der ikke er en fysisk grund til, at Amy hverken kan tale eller høre.

Amy sidder flere gange i nærheden af naboen, der oftest sidder udenfor og klimprer på sin guitar, mens han forsøger at synge til. Det viser sig, at Amy er i stand til at høre, når der bliver sunget. Det finder naboen ud af, og de to ulige størrelser udvikler et venskab. Han tager Amy med i den nærliggende park, og da hun får lov at løbe frit rundt, oplever vi hende for første gang rigtig glad.

Efterhånden finder alle ud af, at Amy kan høre, når man synger til hende, og filmen bliver mod slutningen helt musicalagtig, fx da tre politibetjente står på stribe og synger til Amy. Da Amy en dag forsvinder, viser kvarterets beboere sig fra en helt ny side, og opgaven med at finde den forsvundne pige udvikler sig til dét samlende projekt, naboskabet havde brug for.

Dette er en film om et tab og om, hvordan et sådant kan traumatisere en lille pige i ekstrem grad. Man får et fint indblik i forholdet mellem mor og datter, men filmens helt store problem er, at den ikke handler om meget andet, og det er ikke nok til at kunne bære en hel film. Filmen er fra 1998, og det er måske en del af forklaringen. I dag er vi vandt til, at film er handlingsmættede og gerne indeholder flere historier. Det gør denne ikke, i hvert fald ikke historier med kød på, og derfor ender "Amy" med at blive en ganske langtrukken oplevelse på trods af en spilletid på kun lidt over halvanden time.

Film opleves naturligvis subjektivt, men denne film er ærlig talt ikke særlig god! På plussiden skal nævnes fint skuespil af Rachel Griffiths i rollen som Amys mor, og så det fokus filmen trods alt retter mod nogle af de konsekvenser, et tab kan have.

---