Amistad

Af: Johan Schmidt Larsen
Stærk film af Steven Spielberg om afrikanske slavers kamp for frihed og værdighed – først på slaveskibet ”Amistad” og siden i retssalen.

SLAVERI OG MENNESKEVÆRD

Jeg havde glemt alt om "Amistad". Filmen af Steven Spielberg fra 1997 har stået på min hylde i mange år, og først nu så jeg den og måtte udbryde: Hvorfor har jeg først set den nu? Det er jo en fantastisk film i al sin gru!

Filmen er baseret på virkelige begivenheder i 1800-tallet og beretter om en gruppe afrikanske slaver på slaveskibet La Amistad. På vej fra Afrika mod Amerika gør slaverne oprør og dræber det meste af besætningen med undtagelse af to, som de befaler at sejle dem tilbage til Afrika. Men søfolkene bedrager slaverne og sejler dem i stedet videre mod Amerika, hvor skibet bliver opbragt. Her bliver slaverne anklaget for mord og afventer deres skæbne i fængslet. De to borgerretsforkæmpere Joadson og Tappan (Morgan Freeman og Stellan Skarsgård) får ejendomsadvokaten Roger Baldwin (Matthew McConauhey) sat på sagen. Baldwin vinder sagen ved underretten, men af frygt for, at Sydstaterne vil starte en borgerkrig for at bevare slaveriet, sender den siddende præsident Martin van Buren sagen videre til højesteret. Slavernes kamp tiltrækker hele nationens opmærksomhed og sætter store spørgsmål ved hele det amerikanske retssystem.

Behandles som dyr
For at sikre sig de bedste muligheder for at vinde sagen overtaler Joadson den tidligere præsident og advokat John Quincy Adams (Anthony Hopkins) til at føre sagen.

Filmen er især i begyndelsen ganske voldsom. Slaverne behandles som dyr, og da provianten begynder at slippe op, smides de svageste slaver kynisk overbord, så der forhåbentlig kan være mad til resten. Vi får hele problematikken med slaveriet præsenteret på en særdeles vedkommende måde – både på slaveskibet og i retssalen.

Desuden bæres filmen af flotte skuespilpræstationer. Slavernes leder Cinque, der spilles af Djimon Hounsou, gør det fantastisk – vi ser i hans karakter en sælsom blanding af klogskab, desperation, vrede og uvidenhed, og det lyser ud af ham i hver eneste replik. Han forstår ikke sproget, han forstår ikke retsvæsenet eller kulturen. Han er totalt lost, og alligevel formår han at bevare sin værdighed og at stille intelligente spørgsmål til advokaterne.

Når troen bliver til kamp
Anthony Hopkins er i en klasse for sig selv. Han er ganske enkelt fabelagtig. Der er ingen som Hopkins, der kan leve sig ind i karakteren, så han bliver fuldstændig ét med den. Hopkins har en næsten 10 minutter lang monolog, som på intet tidspunkt føles for lang. Morgan Freeman gør det også godt, men har desværre fået en rolle, som ikke giver ham så meget at arbejde med.

Set fra en livssynsmæssig synsvinkel er det bemærkelsesværdigt, at slaveforkæmperen Tappan begrunder hele sin kamp for slaverne med sin kristne etik og sin tro på den korsfæstede Kristus - modsat forsvarsadvokaten Baldwin, der i hvert fald i begyndelsen alene er involveret i sagen for at skaffe mad på bordet og tag over hovedet.

Filmen har også en betagende scene i fængslet, hvor en af slaverne har fået en billedbibel, hvortil Cinque vredt spørger:  "Hvorfor ser du i bogen? Du forstår jo ingen ting af det." Herefter fortæller fangen ved hjælp af billederne hele Jesu lidelseshistorie med en bemærkning om, at Jesus oplevede den samme lidelse som slaverne, og at han derfor er værd at tro på og identificere sig med.

Amazing Grace og Belle er to andre spændende film, som har fokus på andre vinkler på slaveproblematikken.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---