American Sniper

Af: René Brorson
Endnu en stærk film af Clint Eastwood om snigskytten Chris Kyle, der kæmper for at beskytte USA og sin familie mod fjendtlige terrorgrupper.

LIGE PÅ KORNET
"Der findes tre typer mennesker: får, ulve og hyrdehunde." Hovedfiguren Chris Kyle havde en far med klar forventning til sine to sønner om, at de aldrig skulle lade sig kue, at de skulle behandle andre pænt og frem for alt, at de altid skulle beskytte deres egne. Den forventning definerer det kald, som Chris Kyle helhjertet kaster sig ud i: At fjerne alle lurende farer med sin sniper-riffel for sine soldaterkammerater.

Clint Eastwood har igen begået en film, som portrætterer en menneskeskæbne, hvor flere facetter af individet skaber en figur, som man uvægerligt kommer til at holde af – nøjagtigt som han gjorde med figurer i "Unforgiven/De nådesløse", Gran Torino og Million Dollar Baby.

Bradley Cooper spiller rollen som Chris Kyle fabelagtigt. Både som den unge, idealistiske bonderøv, der via Navy Seals ønsker at beskytte USA mod de fjender, der stod bag terrorbomber mod amerikanske ambassader i Afrika og angrebene på World Trade Center – og som den efterkrigshærgede far og ægtemand, der kæmper for at finde sig selv igen. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke havde forventet en af de tre hovedrolleindehavere fra Tømmermænd-trilogien ville kunne bære en så alsidig figur som Chris Kyles. Bradley Cooper er troværdig og evner at give rollen en dybde, som tryllebinder i mere end to timer.

Det meste af filmen holdes oppe af det usynlige kærlighedsbånd mellem Chris Kyle og hans kone Taya, der spilles flot af Sienna Miller, som med "American Sniper" vel får et internationalt gennembrud. Selvom meget af filmen foregår i Irak og opleves gennem et kikkertsigte på Kyles riffel, så er Taya med hele vejen. Hun er med i duellerne med Al-Qaeda over telefonen, og som tilskuer afventer man med spænding, hvordan hun og Chris skal håndtere næste pause fra fronten. Kun i én anden film kan jeg huske en kvinde have så meget betydning for hovedpersonen in absentia, og det er i Cast Away, hvor Helen Hunt er den usynlige drivkraft for Tom Hanks på den øde ø.

Chris Kyle har dog en anden drivkraft; nemlig konkurrencen med Al-Qaedas sniper-modstykke. Det er som om Kyle først selv føler sig som den legende, alle ser ham som, når og hvis han får ram på Mustafa. Det sender ham på fire missionsrejser, hvor han hver gang synes at distancere sig mere og mere fra virkeligheden og den dagligdag, som han forventes at tage del i, når han har fri fra fronten.

Da jeg så filmen i biografen anede jeg ikke, at Chris Kyle var en autentisk figur, som opnåede legendarisk status med 160 nedskydninger fra Iraks flade tage. At familien Kyle findes i virkeligheden giver filmen en ekstra dimension, som går lige i tårekanalerne.

To timer med en masse dramatisk suspense og en fantastisk historie er godt givet ud. Filmen giver et indblik i den bagside, som den legendariske medalje har for de soldater, der har set mere end godt er.  

---