Amen

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Tvunget af sin samvittighed meldte Kurt Gerstein sig til tjeneste i SS for at kunne afsløre nazisternes folkemord på jøderne. Men han talte for døve ører.

I den jævne strøm af film, der skildrer tyskernes rolle i anden verdenskrig, dukker der pludselig én op, som hedder "Amen".  Den fortæller historien om Kurt Gerstein, der kæmpede for at gøre verden uden for Tyskland bekendt med holocaust.

Kurt Gerstein var en personlig kristen, der blev drevet af næstekærlighed og af en veludviklet sans for retfærdighed.  Men nogle af hans beslutninger var meget kontroversielle. For at samle beviser for nazisternes ugerninger meldte han sig ind i SS.

Gerstein var en dygtig kemiker. Han vandt anerkendelse for at fremstille rensningsanlæg, der kunne forsyne tropperne med drikkevand. Men det blev også ham, der kom til at stå for at levere giftgassen Zyklon B til Auschwitz og andre udryddelseslejre.

For at kunne afsløre nazisterne blev han altså selv en del af systemet. "Der er brug for et vidne. Jeg vil være Guds øjne i dette helvede," siger han på det sted i filmen, hvor han diskuterer modstand mod nazismen med ledelsen i sin protestantiske menighed. Hans sognepræst formaner ham stærkt til straks at melde sig ud af SS.

Hvor meget af filmen, der er autentisk, er ikke let at bedømme. Der er kun få kilder på dansk, og jeg har ikke undersøgt de tyske og engelske. Men det faktiske handlingsforløb svarer udmærket til de få informationer, jeg har fundet. Min fornemmelse er, at filmens skildring af Sveriges og USA's reaktion på dokumentationen af holocaust er korrekt. De reagerede med passivitet.

Hvad værre er, så reagerede både den protestantiske og den katolske kirke også med passivitet. Filmens hovedhandling bæres af Gersteins kamp for at informere kirkeledere om rædslerne og dokumentere dem. Han når endda frem til Pave Pius XII med sit budskab.

En af hans budbringere til Vatikanet er en ung jesuitterpræst, hvis engagement for jøderne bliver en meget stærk fortælling i fortællingen. Beretningen om hans indsats og den pris, han betalte, er hele filmen værd.

Filmen tager afsæt i det såkaldte eugenik-program, hvor nazisterne udryddede fysisk og psykisk handicappede fra en kant. Ifølge filmen rejste der sig en folkelig protest - anført af kirken - som fik standset dette program, inden det var ført til ende.  Det er med baggrund i succesen med denne protest, at Gerstein vil rejse en tilsvarende protest mod udryddelsen af jøderne.

Den kyniske doktor Mengele spiller en rolle gennem hele filmen. Vi møder også andre nazister, og får tegnet et billede af, hvordan argumentationen og stemningen var i nazipartiet. Vi får også et indblik i kirkens holdninger til nazismen.

Martin Niemöller var en af de mænd i kirken, der åbent trådte op mod nazismen. Han kendte Kurt Gerstein og har angiveligt kaldt ham en sand kristen, der var villig til at ofre alt for retfærdigheden.

Filmen er nomineret til flere priser og har også fået flere. Den er båret af gode skuespillerpræstationer og en ret sikker instruktion. Når man har set Sophie Scholl - de sidste dage og De andres liv, kan man undre sig over, at "Amen" er indspillet på engelsk, for det virker altså mest autentisk, når tyskere snakker tysk. Det engelske sprog med tysk accent er medvirkende til, at filmen ikke har fået den sidste stjerne. Ulrich Tukur spiller også hovedrollen i Bonhoeffer: de sidste skridt" og både Ulrich Tukur og Ulrich Mühe har roller i "De andres liv".

Selv om filmens baggrund er holocaust, undgår den at vise rædslerne direkte. Vi får dem kun indirekte gennem andres oplevelser. Transporterne er f.eks. vist ved togvogne, der kører med åbne porte mod højre og med lukkede porte mod venstre. Disse sekvenser dukker op, når paven forsikrer, at han nok skal fordømme massakren på jøderne, men ikke før han finder det rette tidspunkt.

Filmen er udfordrende for en kristen, der gerne vil forsvare retfærdighed i verden.

Til refleksion
Overvej om Kurt Gersteins taktik var forsvarlig. Havde de allierede ret, når de efter krigen beskyldte ham for at være medskyldig i udryddelsen af jøderne, fordi han leverede gassen?

Det bliver flere gange i filmen sagt, at en mands første ansvar er ægtefælle og børn. Det ansvar måtte Kurt Gerstein svigte i sin kamp for at standse folkemordet. Valgte han rigtigt på det punkt?

Fra kirkens repræsentanter præsenteres der flere argumenter for at holde lav profil over for nazismen. Er nogle af disse argumenter holdbare?

Kirkens og den almindelige danskers forhold til den provokerede abort i Danmark, er blevet sammenlignet med kirkens og den almindelige tyskers forhold til holocaust. Kan man bruge filmen til noget i den forbindelse?

I artiklen Guds spion: Kurt Gerstein fortæller historiker Torben Jørgensen om den historiske baggrund for filmen.

---