Amazing Grace

Af: Carsten Riis Jensen
Af: 04
Historien om slaveriets ophævelse i England – og historien om, hvad Guds nåde kan drive mennesker til at kæmpe for.

SLAVER SÆTTES FRI
Historien om en af Englands største sociale reformatorer, William Wilberforce, er en vigtig og lærerig historie, som nu endelig er blevet filmatiseret. Og lad mig sige med det samme: "Amazing Grace" er en rigtig skøn film – om end måske også en meget "korrekt" film, uden for meget blod, sved og tårer.

Der bliver snakket rigtig meget i filmen. Skønt fokus er på slavehandlen og slavernes elendige forhold, så er det kun i meget små glimt, man får set dette. Kameraet følger i stedet for de mennesker, der kæmpede så hårdt for at få ophævet slaveriet ved lov. En sådan kamp kræver mange personlige ofre – og meget snak. Derfor er "Amazing Grace" en meget snakkende film.

Det bliver den slet ikke ringe af. Tværtimod. Man får som tilskuer et indblik i processen, i menneskers egoisme – og i, hvad der sker, når et menneske får et afgørende møde med Gud, får tilgivelse og dermed et nyt fokus i livet.

Slaveriet i England ophæves endeligt i 1834. Men inden da er der års kamp, års nederlag. Den unge politiker William Wilberforce er manden, som - efter hans venners udsagn - er udvalgt af Gud til at lede kampen for social retfærdighed og slaveriets ophævelse.

Han er venner med en anden kendt person, John Newton. Det var ham, der skrev en af alle tiders største salmer, Amazing Grace. John Newton var igennem mange år kaptajn på et slaveskib. Han sejler til Afrika, fanger indfødte sorte og fragter dem under umenneskelige forhold på et skib til Amerika. Men noget ændrer sig fuldstændigt i John Newtons liv. Han bliver kristen. Gud viser ham nåde. Ufattelig nåde. Og senere, da Newton har opgivet slavehandlen, skriver han salmen: Amazing grace - Ufattelig nåde.

Senere møder han politikeren William Wilberforce, hovedpersonen i filmen. Mødet mellem de to – som i filmen finder sted i et kloster – sætter noget i gang i Wilberforce, som ellers ikke er kristen. John Newton fortæller til Wilberforce, at der stadig i dag er 20.000 spøgelser, der jager ham. Det er de 20.000 sorte slaver, han nåede at sejle til England, før han blev kristen. Det er mindet om dem, der sætter John Newton i gang med - sammen med William Wilberforce - at kæmpe for slaveriets ophør.

William Wilberforce møder John Newton, hører hans historie, lærer hans sang Amazing Grace at kende, og det sætter noget i gang hos Wilberforce. I filmen ser man, hvordan han en formiddag, hvor han sidder på det regnvåde græs og kigger på naturen, siger til sin kammertjener: "Jeg har mødt Gud. Er du klar over, hvor ubelejligt det er at have fundet Gud?"

Det ændrer så meget i hans liv, at han som en del af kampen imod slaveriet stiller sig op for byens herrer og synger sangen Amazing grace. Han opdager, at han med sin stemme både kan prise Gud og ændre verden.

Historien om politikeren William Wilberforce er historien om, hvad der sker, når mennesker møder Guds nåde. Historien om hans ven, John Newton, er historien om, hvad der sker, når et menneske, der har ødelagt tusinder af andre menneskers liv, bliver kristen. En mand, som skriver sangen Amazing Grace, og som påvirker en politiker som William Wilberforce så meget, at også han møder Gud og oplever hans ufattelige nåde. Historien om William Wilberforce er således også historien om, hvad der sker, når et menneske får øjnene op for, at det at leve med Gud, dyrke Gud og tjene ham, sagtens – ja, i høj grad – kan forenes med at kæmpe for social retfærdighed og ligestilling.

Filmen "Amazing Grace" er smukt filmet, og det er en fornøjelse at se mange store, britiske skuespillere i de vigtige roller. Der er, som ovenfor antydet, mange spændende temaer i filmen, som er værd at samtale om og debattere. Ikke mindst nåden, som er hovedtemaet. Og selvfølgelig også den politiske kamp, Wilberforce indleder og gennemfører. Man ser i filmen flere eksempler på, hvordan Wilberforce med stor snuhed – nogle vil kalde det manipulation – vender stemningen og samtidig udnytter de smuthuller, der er i den engelske lov, til at forhindre slaveriet. Samtidig er filmen et historisk dokument, der fortæller om en mand, en Gud og en sag, som er værd at tjene.

Til refleksion
Da Wilberforce fortæller, at han har mødt Gud, er hans første reaktion, at han nu vil fordybe sig i livet med Gud, læse Bibelen og ikke bruge tid på politik. Hvordan ser du forholdet mellem tro på Gud og aktiv tjeneste fx inden for politik eller andre samfundsområder?

Wilberforce er med til at sætte store omvæltninger i gang. Hvorfra stammer denne drivkraft til at ændre verden – og hvilken type mennesker er det, der ofte går foran i disse sagers tjeneste?

Har du selv oplevet, at mødet med Guds nåde har ændret din måde at leve på og givet dig en trang til at øse af nåden til andre mennesker?

Læs portræt af filmens producent Ken Wales.

---