All the King's Men

Af: Johan Schmidt Larsen
Willie Starks begynder sin karriere som en ærlig og ligefrem politiker, men ender som en korrumperet og magtsyg guvernør, der ikke skyr nogen midler i sin jagt på succes.

NÅR MAGT KORRUMPERER 

denne film fra 2006 på forhånd var sikret økonomisk og kunstnerisk succes, men det gik lige modsat. Filmens budget var stort, men værket blev af mange filmkritikere betragtet som årtiets største flop. Hvorfor skal vi se på om lidt, men først lidt om handlingen:

Willie Starks (Sean Penn) begynder sin karriere som en ærlig og ligefrem demokratisk politiker, der kæmper for samfundets svage, mens han samtidig tordner mod olieindustrien og delstaten Louisianas konservative politikere. I denne politiske kamp er den respekterede dommer Irwin (Anthony Hopkins) en af hovedmodstanderne. For at kompromittere dommer Irwing, sætter Willie Starks sin håndlanger, journalisten Jack Burden (Jude Law), til at grave noget snavs frem i dommerens fortid, som kan stække hans politiske magt.

En egoistisk og kynisk politiker
Willie Starks begynder sin karriere med de rette intentioner. I en samtale med en af sine politiske sympatisører (James Grandolfini), siger han følgende: "Jeg ønsker at bevare troen på mine medmennesker. For før eller siden kommer alt for en dag. Det tror jeg på." I sin kamp for at blive valgt som guvernør, lægger han i begyndelsen afstand til nepotisme og korruption. Men langsomt og sikkert fanges han imidlertid af sine egne politiske ambitioner i en sådan grad, at han bliver en egoistisk og beregnende politiker, som alene taler de små folks sag for at fremme sine egne politiske drømme om magt og kontrol. En politiker som jævnligt bruger Guds navn, men ikke lader det få etiske konsekvenser i sit privatliv eller sit politiske arbejde.

Dybere ned i skidtet
Problemet ved filmen er ganske enkelt, at manuskriptet halter, og at instruktionen helt åbenbart er mangelfuld. Jeg sad tilbage med en fornemmelse af ikke rigtig at tro på hovedkarakterernes udvikling eller snarere mangel på samme. Hovedpersonerne forbliver papfigurer uden flere dimensioner. Skuespillerne gør det sådan set okay, men man har hverken medfølelse, sympati eller antipati med karaktererne. De - og specielt Willie Starks - synker bare dybere og dybere ned i skidtet, mens de river alle i omgivelserne med sig i faldet. Helt uden formildende omstændigheder! Man lærer ikke noget og kan heller ikke identificere sig med personerne. Filmen tager os ikke om hjertet. Jeg tog i stedet mig selv i at blive mere og mere forstemt og desillusioneret over menneskers afstumpethed, mens Sean Penn blev mere og mere skinger i sin tolkning af Willie Starks.

Film og livsvisdom
Som et troende menneske ved jeg ganske udmærket, at jeg er en synder, der har brug for Guds barmhjertighed og nåde. Men når jeg ser en film, vil jeg gerne spejle mig i filmen og lære noget om mig selv og andre mennesker, noget, som sætter mit eget liv i perspektiv, og som giver mig livsvisdom og eftertanke. Det formåede denne film ikke, og den rørte heller ikke mine følelser. Filmen virker derfor uforløst og uvedkommende.

Skulle jeg nævne en film, som tager filmens tema op på en langt mere mørk, radikal og tankevækkende måde, så er det Djævelens Advokat (1997). Jeg anbefaler dog, at man ikke ser den alene, men sammen med andre, for den er både mørk og overskridende på flere parametre!!

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---