Alien: Covenant

Af: Carsten Riis Jensen
Masser af skrækscener, blod og splat, men Ridley Scott tager sig først og fremmest god tid til at fortælle en oprindelseshistorie og til at filosofere.

LANGSOM SPÆNDINGSHISTORIE

Med de nye Aliens-film får vi de samme oprindelseshistorier, som vi fik, dengang George Lucas instruerede og udgav de tre Star Wars-film, som foregår før de oprindelige fra 1970'erne og 80'erne. I de tre nye Star Wars-film (I, II og III) får vi Darth Vaders oprindelseshistorie fortalt. I de nye Alien-film får vi oprindelseshistorien for ikke bare de skrækindjagende væsener, men sågar hele universet!

Det interessante er, at den første Alien-film (den fra 1979 med Sigourney Weaver) faktisk er ganske langsom og – vil en del i dag mene – kedelig. Med den første Alien-film skabte instruktør Ridley Scott ikke bare en tomhjernet skrækfilm, men en gedigen, velfortalt og ganske langsom spændingshistorie. Derfor blev efterfølgeren, Aliens (1986), en helt anden type film. Her tog action-instruktøren James Cameron ("Titanic", Avatar, "Terminator 2") over, og satte sit umiskendelige krigsmærke på filmen. To'eren blev en langt større succes end Scott's originale film, endskønt Scott's til alle tider vil være den virkelige klassiker.

Skrækindjagende væsener
Som sagt er den første Alien-film en langsomt fortalt spændingshistorie. I 2012 vendte Ridley Scott tilbage til sit Alien-univers, denne gang med filmen "Prometheus", som er en oprindelseshistorie, der foregår 30 år før den originale film.

"Prometheus" fik en noget blandet modtagelse. Jeg var faktisk ret vild med filmen, som igen var den langsomme, mættede historiefortælling – denne gang delvist om universets oprindelse og i især til sidst i filmen, om de skrækindjagende hundelignende væseners oprindelse.

Det viser sig, i slutningen af "Prometheus", at ophavsmanden til væsenernes udbredelse er ingen ringere end en slags "menneskerobot", androiden David. Det er denne oprindelses -og udbredelseshistorie, der arbejdes videre med i "Alien: Covenant."

Der er nu gået 10 år, siden historien i "Prometheus" og et hold fra et rumskib lander efter et nødopkald på den planet, hvor David, den eneste anden overlevende fra "Prometheus", befinder sig. Det viser sig, at David har arbejdet videre med udviklingen af væsenerne og tilmed "forfinet" dem.

Der er som sådan masser af skrækscener, blod og splat i "Alien: Covenant", men ligesom i den originale Alien-film og i "Prometheus" tager Ridley Scott sig først og fremmest tid til at fortælle en oprindelseshistorie og til at filosofere.

"Alien: Covenant" indeholder lange scener, hvor der dvæles ved androiden Davids liv, følelser (!) og baggrund for at udvikle så skrækkelige, dødbringende væsener. Ja, der er tilmed en næsten "romantisk" scene, hvor David og en senere udvikling af samme androidtype, Walter, sidder og lærer at spille fløjte. I filmen spiller musikken også en vigtig rolle, herunder Wagners marcher.

Store huller i historien
Det var en interessant oplevelse at se "Alien: Covenant". Det er ikke en gennemført gyserfilm eller splatterfilm. Det er, ligesom den oprindelige Alien-film, en langsomt fortalt historie. En fortsat oprindelseshistorie, som foregår 10 år efter "Prometheus" og 20 år før den oprindelige Alien.

Jeg vil gerne medgive, at der er mange – og jeg mener faktisk mange – og store huller i filmen. Androiden David gør ting, som ikke bliver yderligere forklaret, og som jeg undrer mig over. Jeg skal ikke trætte læserne med detaljer, men se evt. denne artikel med de selvsamme spørgsmål.

Det siges, at der er yderligere to Alien-film på vej. Det vil jeg glæde mig til. Især hvis Ridley Scott stadig er instruktør og får lov at præge filmene på den måde, som han – efter min mening – har gjort det så fint med disse to nye.

---