Alene hjemme

Af: Johannes Lindbjerg
Da 8-årige Kevins forældre skal på juleferie, glemmer de ham hjemme. Kevin må derfor forsvare huset alene, da en tyvebande forsøger at bryde ind.

Der er forskel på gode film. Nogle kan man kun nyde én gang for så aldrig at ville se den igen, og andre kan man aldrig få nok af. Alene hjemme-serien, og især de første to hører hjemme i sidstnævnte kategori.

Filmenes plot er ret enkle. En dreng glemmes af sin forældre et eller andet sted og må klare sig selv og får selvfølgelig en ond, men meget dum tyvebande i hælene. Ikke videre realistisk, men underholdende.

Filmene forgår alle ved juletid og er i stil med "Fars fede juleferie" blevet klassikere, man nærmest må se, før det kan blive rigtig jul.

I "Alene hjemme" møder vi for første gang vores hovedperson, der hedder Kevin og er 8 år. Han er fuld af krudt og ballade og er en plage for sine omgivelser. Hans forældre planlægger en tur til Miami, der skal vare julen over, men glemmer ved afrejsen den sovende Kevin hjemme.

Kevin har aftenen før bedt om, at hans familie måtte forsvinde, da han er godt træt af, at få skæld ud hele tiden, og han nyder i første omgang ensomheden. Men snart er gode råd dyre. En ond og temmelig dum tyvebande planlægger, at bryde ind i Kevins hus. Kevin må bruge al sin energi og sit forbløffende arsenal af tricks og finurligheder til at forsvare huset. Samtidig kæmper hans mor en hård kamp i USA's juletrafik for at komme hjem til sin elskede søn.

Skuespillet i denne film er af høj klasse. Macaulay Culkin gør det fremragende som den 8-årige Kevin, og Joe Peci og Daniel Stern er til at dø af grin af. Som dumme tyveknægte lærer de på den hårde måde, at børn ikke sådan lige er til at bide skeer med.

Manuskriptet og plottet er med til at løfte karaktererne, og generelt er der meget lidt negativt at sige om denne film.

Filmen er nem at overskue, og skønt plottet er vildt urealistisk og en kende utroværdigt, holder "Alene hjemme" alligevel hele vejen hjem. Sjældent har jeg set en film, der i den grad kan få mig til at grine. Ikke bare første gang, men hver gang jeg ser filmen.

Filmen fortjener egentlig 6 stjerner, hvis man udelukkende bedømmer den som en komedie, men dens mangel på dybde og realisme samt nogle andre småting gør, at jeg ender lavere.

Jeg synes godt om filmen og har givet den 4 stjerner.

---