Albert Schweitzer

Af: Anette Hedager Nielsen
Lægen Albert Schweitzer oprettede et junglehospital i Afrika og betragtede det som et livskald at hjælpe især spedalske dér. Hans modstand mod atomvåben skabte fjender, som ønskede at stoppe hans arbejde.

ÆREFRYGT FOR LIVET
Teologen, organisten, filosoffen og lægen Albert Schweitzer og hans hustru Helene oprettede i 1913 et junglehospital, Lambaréné, ved Ogowe-floden i Gabon i Afrika. De mistede det under krigen, men åbnede igen i 1924. På hospitalet hjalp de især spedalske. I 1949 tog Albert Schweitzer til USA. Han var en meget dygtig organist, spillede især Bach, så han holdt en velgørenhedskoncert for at skaffe penge til arbejdet.

Filmen indleder med at fortælle os: "Atombomben over Hiroshima var afslutningen på anden verdenskrig, men en ny krig begyndte, den kolde krig, samt et våbenkapløb." Schweitzer var imod atomvåben og brintbomber, men af frygt for, at, dem der sponsorerede hans arbejde, havde et andet syn, så gik han stille med dørene. Albert Einstein derimod, kritiserede atomvåben offentligt. I USA møder de to Albert'er hinanden. Einstein vil godt have Schweitzer mere på banen, men forstår også, hvorfor han tøver.

I Lambaréné mangler de strøm, rent vand, medicin og andre fornødenheder. De provisoriske myndigheder i Gabon vil have Schweitzers hospital lukket med begrundelsen, at der er for uhygiejnisk. Den væsentlige årsag er nok, at Schweitzer er imod brintbomber. Men de provisoriske myndigheder tager sig ikke af spedalske, så Schweitzer kæmper for at bevare hospitalet. Da han kommer tilbage fra USA får han mistanke om, at nogen saboterer hans arbejde. Schweitzer går ind for, at man må slå alle de dyr ihjel, som man vil spise, men ikke to- og firbenede dyr, man ikke vil spise - derfor må man ikke slå rotter ihjel. I den forbindelse gør han opmærksom på sit valgsprog: "Ærefrygt for livet". Der er en del uenighed blandt personalet, og Schweitzer kan være opfarende, men han kan også sige undskyld og tage personalet med på råd. Én af sygeplejerskerne siger: "Folk, der prøver at elske alle, har tit svært ved at elske nogen." Det tænker Schweitzer over og siger: "Hvem elskede Jesus? Ved vi det?"

Helene fik tuberkulose som ung og var ikke stærk. Derfor rejste Albert Schweitzer flere gange alene til Lambaréné. At han betragtede sit arbejde som et livskald betød store afsavn - for hans hustru, hans datter og børnebørn - men også for ham selv. Da Schweitzer kom til det punkt, hvor han måtte slippe tøjlerne, viste han mod til at overdrage hospitalet til andre.

Måske kender du fortsættelsen, men jeg vil ikke røbe den her. Et fint indblik i en mands livsværk. Filmen er produceret af Alexander Thies, som også har produceret Bonhoeffer - de sidste skridt og Luther-filmen.

---