Albert Nobbs

Af: Finn Andersen
I en tid med undertrykkelse og dårligt kvindesyn, der medfører ofre og ulykkelige skæbner, skaber kvinden Albert Nobbs sig et liv som butler i Dublin i 1800-tallet.

Filmen foregår i Irland sidst i 1800-tallet, hvor Albert Nobbs arbejder som butler på et af Dublins fineste hoteller. Det er en tid, hvor kvinderne undertrykkes af mændene, og da der er nød og arbejdsløshed, er Alberts eneste mulighed for et eksistensgrundlag, at skabe sig en ny identitet: Albert Nobbs er i virkeligheden en kvinde.

Albert er en respekteret lille "mand" sidst i 40-erne, og hans arbejde i Morrison's Hotel bliver kontrolleret af den strenge ejer Marge Baker. Albert arbejder hårdt og sparer op, så han på et tidspunkt kan skabe et bedre liv for sig selv med sin egen forretning. Udover sine arbejdskammerater er han helt uden familie og venner.

I mere end 20 år har Albert passet rutinerne på hotellet, hvor der udspiller sig store og små dramaer både hos personalet og hos de fornemme gæster, der kommer gang på gang. Han er bange for at blive opdaget og miste sit job, og derfor klipper han håret og sænker stemmelejet.

En dag skal Hubert Page male et par af rummene på hotellet. Marge Baker beordrer Albert til at dele sin seng med Hubert, da han skal bruge en dag ekstra til at færdiggøre arbejdet. Så bliver Albert bestyrtet, men i stedet for at gøre det til en problem, får Albert en ny ven, der viser, at han kan gå en lidt anden vej i livet.

Filmen er baseret på novellen The Singular Life of Albert Nobbs af George Moore. Glenn Close har været med til at bearbejde historien til filmmanuskript og har længe arbejdet på, at filmen kunne blive en realitet.

Filmen er i stil med tv-serien "Herskab og tjenestefolk". Det hjælper til forståelse af filmen, hvis man har set noget lignende før, eller hvis man er fortrolig med kvindesagen og den irske historie, da der foregår meget mellem linjerne.

Godt spillet – og med hele 3 Oscar-nomineringer. Glenn Close fik en nominering for bedste kvindelige hovedrolle, Janet McTeer for bedste kvindelig birolle, og så fik filmen en nominering for bedste make-up. Clenn Close gør det rigtig godt, men hun ligner for meget en kvinde.

Trods de fine scener og god dialog, når filmen aldrig at få den patos, som den gerne vil opnå. Den fik mig alligevel til at overveje menneskesyn og menneskeværd. Vi kan ødelægge meget for hinanden, men for Gud har vi lige stor værdi uanset vores status i samfundet.

---